Savnet af sus og samvær

Da mit ur ringede klokken 6 i morges, havde jeg kun sovet to timer.  Men nogle dage er man ligeglad med sådanne ting. I aftes havde vi en fantastisk premiere på vores forestilling ”Dekalog” og forløsningen er total. Det er en forestilling, vi har knoklet med i to år, og som blev lagt ned under corona. Vi blev lukket ned på selveste premieredagen, og jeg troede aldrig rigtigt på, at vi ville kunne samle det samme hold igen. Med det lykkedes til sidst. Så i går fejrede vi det med armene helt oppe i himlen, og man kunne for første gang i lang tid mærke det der sus igen. Mærke hvorfor vi faktisk er her. Ikke bare for at knække restriktioner og flytte premierer og finde alternative kriseplaner - men for at lave teater!  For at få publikum til at grine og græder og vakle ud i sommernatten - inspirerede! Efter to år med corona har man i den grad brug for at mærke det der sus igen.  Suset af publikum. Af champagne. Af hvisken når lyset går i salen. Suset af at være sammen igen. Corona har helt...