Skip to main content
Lørdagsklummen

Hvor musikken virkelig rammer

Jeg har det sidste stykke tid følt mig mere som en rockstjerne end nogensinde før, og det skyldes sandsynligvis, at jeg har sunget over 25 koncerter på fire uger og gennemført fem koncerter med kor rundt omkring i Aalborg Kommune. Selve kor-koncerterne er ikke noget nyt - det har jeg efterhånden vænnet mig til, når jeg er korleder for mange kor, som selvfølgelig også gerne vil synge koncerter og udbrede og dele deres glæde ved sang og fællesskab. Men de 25 koncerter, hvor jeg selv har stået i front, har primært været koncerter rundt omkring på plejehjem, bosteder, aktivitetscentre m.fl. for at sprede sang og musik ud til dem, som ikke nødvendigvis kan benytte kulturtilbuddene til daglig. For det første er det en kæmpe fornøjelse at tage ud og spille med gode venner. Der sker noget helt særligt med musikken, fordi man stoler på hinanden, og jeg ved, at hvis jeg starter med at synge forkert på A eller B-stykket i sangen, så går der ikke mere end et millisekund, før vi følges ad igen. Det...