Høns i en coronatid

Du kender og har sikkert også smagt ”høns i asparges” – tæt på at være en national jydespise, med hønsekødstykker i en god opbagt sauce, serveret i en butterdejsskal. Det er ikke tosset at få. Men jeg selv er for tiden lidt halvhøj på ”høns i corona”. I nogle år har jeg haft et lille hønsehold i haven, p.t. seks styk med den gule førerhøne i Albufera i spidsen. Det er hårde tider at være høne i. Jorden er stenhård frossen, så det er ikke muligt at skrabe sig til det store, når flokken støvsuger haven for fødeemner. For et par år siden var vi slemt plaget af dræbersnegle, men efter en vinter med fritgående høns, var det slut med den slimede snegleplage. Sådan en blød lille snegl uden skal er lækkerbisken for sulten høne. Som allerede Peder Laale skrev i 1167 – ”så lever hønen af sit skrab, som løven af sit rov”. Men hvorfor nu al den hønsesnak? Hvad har kultur med høns at gøre? Jo, hør nu blot. Mine høns er med til at holde mit humør lige så solskinsgult optimistisk som blommen i deres ...