Jeg husker det, som var det i går, skønt det faktisk var i 1969. Vi sad i den bløde kaffestue i Studenterhuset på Århus Universitet, og pludselig fik min kæreste, der sad og læste i en tabloidavis, et underlig fjoget smil om munden og sagde: ”Hun har da noget på hjerte!”
Jeg måtte selvfølgelig straks have næsen i hans avis, hvor jeg så et fotografi af en nøgen pige.
Nu var der absolut ikke, dengang såvel som nu, det mindste mærkelige ved et fotografi af en nøgen pige i et eftermiddagsblad. Men der var det særlige ved denne nøgne pige, at hun gravitetisk skred ned gennem Børsens store sal med et kors højt hævet foran sig som en fane. Og mellem de habitklædte mørke mænd virkede hun ekstra nøgen.
Det var den unge Lene Adler Pedersen i fuld gang med sin kunstneriske performance ”Uddrivelsen af templet/Nøgen kvindelig Kristus.”
Kunstnere sætter altid sig selv i spil, og her satte Lene Adler Pedersen sig i spil mod meget, også politivedtægten. Hvert øjeblik måtte man forvente, at et par af...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.