- Det skulle være så sundt, sagde manden med et undskyldende smil, inden han lagde nakken tilbage og bundede det lille glas med en morgenbitter, så der undslap ham et lydeligt ”Ah!”
- Vi har jo godt af det, sagde konen forklarende, før hun snørede vandreskoene og begav sig ud i det grønne.
Sådan er det, eller rettere sagt, sådan er det blevet. Vi er blevet en nation af sundhedsapostle.
Hvis vi vil føle os på den sikre side, skal vi kunne legitimere al vores gøren og laden i et sundhedsmæssigt perspektiv. KRAM-faktorerne er blevet vores nye trosbekendelse. At hævde, at der ikke er noget som en god cigar, eller at velpolstrede mennesker er de hyggeligste, er at tage den direkte vej ud af det gode selskab. Et agtværdigt liv er et liv i sundhedens tjeneste.
Det kan lade sig gøre at spise og drikke i sundhedens tjeneste. Det kan lade sig gøre at transportere sig i sundhedens tjeneste. Det kan lade sig gøre at bo og sove og klæde sig i sundhedens tjeneste. Det kan lade sig gøre at arbejde og motionere i sundhedens tjeneste.
Men hvad skal man stille op med kulturen? Hvad er sundest, opera eller bronzeskulptur? En matiné eller en samba? At spille på harpe eller på tuba?
Gevinsten ved kultur
At der er gevinst for den, der kan tale om kultur i sundhedstermer, er ganske vist. I mange kommuner kan man få kultur, ikke blot på billet, men på recept. Det kan man også i Aalborg.
I Aalborg kørte projektet ”Kulturvitaminer – kultur på recept” fra 2016 til 2019. Sundhedsstyrelsen udbød projektet finansieret af SATS-puljemidler. Aalborg kommunes Center for mental sundhed lagde billet ind, og fire kommuner, heriblandt Aalborg, vandt i lotteriet.
Alle kommunens etablerede kulturinstitutioner trak i arbejdstøjet. Langtidsledige med stress, angst og lettere depression kunne nu deltage i et 10 uger langt forløb med to-tre ugentlige mødegange med en varighed af to-tre timer.
Fællessang og workshop på Kunsten
Aktiviteterne var fællessang i Den rytmiske i Nordkraft, guidet fælleslæsning på Aalborg Bibliotek, overværelse af prøver med Aalborg Symfoniorkester i Musikkens Hus, guidet tur og workshop på Kunsten, vandreture med naturvejleder og andet skønt.
Projektet blev i den evaluering, som Aalborg Universitet foretog, defineret som en succes, idet deltagerne gennemgående oplevede en positiv ændring i deres fysiske og psykiske sundhed. I lignende udenlandske projekter har dette ladet sig måle som øget oxytocinniveau, lavere kortisolniveau, forbedrede vokale færdigheder, bedre respiratorisk funktion, forøget aktivitetsniveau, reduktion af smerter, nedsat medicinforbrug, forstærket kognitiv funktion etc.
Og det fortsætter
Projektet fortsætter nu i ordinært kommunalt regi. Målet er, at mindst 100 borgere i løbet af 2020 skal komme gennem et Kulturvitaminer-forløb. Hurra for det! Men …
Når vi nu hermed har set, hvad kulturen OGSÅ kan, hvorfor så ikke lade kulturens og kunstens velsignelser strømme ud over alle kommunens borgere?
Kunstens muser er nemlig hverken terapeuter eller sygeplejersker. De er TROLDKVINDER! De kan ikke blot trøste og lindre og undertiden ligefrem helbrede. De kan mere end det. De kan skabe livsglæde og livslyst. De kan indgyde mod og styrke. De kan styrke håb og tro. De kan smelte hjerter og presse tårer af en sten.
Luk op for kunsten, før vi bliver en byrde for samfundet
Hvorfor skal vi vente på kunstens kommunalt ansatte muser, til vi er ved at falde ud over kanten, hvilket i vores samfund betyder arbejdsmarkedet?
Først når vi er ved at blive en byrde for samfundet med vores vaklende arbejdsevne og vores vaklende helbred, bliver der lukket op for musernes godtepose. Hvorfor ikke åbne den allerede for alle de ganske almindelige små børn?
I kommunen kender vi dem jo alle sammen. De kommer i vores dagplejer, vuggestuer og børnehaver. Senere kommer de i vores skoler og DUS’er, inden vi (forhåbentlig) afleverer dem til Ungdomsuddannelserne.
Vi vil alle vores børn det bedste.
Nu er ordet Kulturvitaminer opfundet, og vi har en ide om, hvad det dækker over. Så lad os da sørge for, at alle børn her i Aalborg ikke blot får de vitaminer, der optages gennem munden, men gennem alle sanserne. Lad os styrke vores teatre, museer, kulturskole, orkestre, biblioteker og kor, så de kan blive en del af børnenes liv. Kunst og kultur skal fylde i børns institutioner.
Vi skal leve sundt; men vi skal ikke leve for sundheden.