At finde friheden i fritiden

Vi har ventet med længsel på at finde hinanden og fællesskabet efter en pandemi-tid. Vi har som kulturinstitutioner taget kokkehatten på og post-Corona-buffeten står klar. Menuen står på friske koncerter, lækre biografture og varme kulturaftner.

Snakken over overflødighedshornet går på, hvor meget folket hungrer og hvordan vi glæder os til at stille sulten hos det store publikum der står udenfor døren og venter. Vi drejer håndtaget og ind vælter… ingen?

Som kulturinstitution har AKKC – som alle andre – set frem til et menneskefyldt efterår. Vi har aldrig haft så spækket et efterårsprogram, som vi har i år.

Koncerterne er blevet rykket, flyttet og stablet siden COVID-19 gjorde sit indtog, og vi var en af kokkene med de helt store forventninger til efterspørgsel på buffeten.

Men på trods af en tid, hvor vi som befolkning bevæger os væk fra pandemien, virker trangen til kultur stadig til at sidde bedrøvet på scenekanten med mundbind og håndsprit.

Jeg læste for nyligt en undersøgelse fra kulturbarometret, der fastslog at hver fjerde borger ikke forventede at bruge penge på kultur de næste tre måneder. Et mærkbart fald i lysten til kultur siden april.

Et nyt kulturkøbsmønster

Der er simpelthen sket en fundamental ændring i kulturkøbsmønstret under pandemien. Vi oplevede det selv i løbet af sommeren. I et fantastisk samarbejde med Aalborg Karneval fik AKKC sat "Sommer i Kilden" på programmet i to måneder.

Inden sommerferien var billetsalget astronomisk småt, selvom vi havde stillet kulturbuffeten klar til gæsterne. Vi tog dog springet og gik en sommer i møde, der absolut skulle stå i kulturen og fællesskabets tegn. Hvad vi mødte, var et sommerland, der gav sved på panden. Billetterne solgte ofte først lige op til arrangementet – og mange gange ikke før dørene åbnede.

Folket var blevet langt mere impulsive og selektive med deres tid. Det var ikke buffeten, der ikke var god nok – det var gæsternes tid, vi som kulturkokke skulle kræse om.

En anden fritid

Tiden er blevet vores egen i løbet af pandemien.

På hjemmearbejdspladsen tog vi os tid til gåture i middagspausen. Vi fandt en ro i de stille aftner og de aftalefrie weekender.

De før så støvede bøger på natbordet fik en del af vores tid, de fem år gamle nye løbesko fik en del af vores tid, og i det hele taget fik vi selv en del af vores tid. I isolationen fik vi inviteret os selv indenfor, og det er måske her svaret ligger. Vi er blevet nødt til at tænke vores tid anderledes og har fundet ud af, at "alene" ikke nødvendigvis betyder "ensom".

Denne udvikling oplevede vi også i løbet af "Sommer i Kilden".

De frivillige medarbejdere var forventet at strømme til – som de normalt gør til Aalborg Karnevals arrangementer – men også her, kunne man mærke, hvordan individets tid var blevet prioriteret højere. Folket kom ikke til buffeten, når de kunne bestille take-away og få leveret til hjemmets trygge rammer.

De gode råvarer

Dermed ikke sagt, at kulturen har mistet pusten eller, at folket har mistet smagen for kultur. Slet ikke.

Vi kunne alle se, hvordan sommerens arrangementer skabte folkefester og sammenhold. Vi står overfor et helt unikt efterår og følgende forår, hvor fremtiden og forestillingsrepertoiret skal serveres side om side med befolkningens nye tilgang til friheden og fritiden.

For AKKC handler det ikke om at konkurrere med folkets frihed til at vælge, men i stedet om at berige den fritid der allerede er valgt.

Vi har de gode råvarer til de spændende kulturretter klar – nu skal de serveres i god tid.