Fællesskab på tværs af niveau, genrer og kunst

Det er ingen hemmelighed, at jeg - ligesom mange andre mennesker - er enormt afhængig af fællesskaber.  Jeg finder en kæmpe glæde, når jeg er sammen med venner, og hvis vi så putter lidt sang ind i ligningen, så er der intet, der kan slå mig ud. Jeg har altid følt mig meget mere som mig selv, når jeg befinder mig i kor-sammenhænge, og det er uanset, om jeg er korlederen, korsangeren eller tilskueren. Men her på mine “gamle” dage er jeg begyndt at tænke over, hvad det egentlig er, jeg synes, der er så fedt ved at arbejde med kor - for nu har jeg trods alt været i gang i 18+ år, og jeg synes stadig, at det er nyt, uigennemsigtigt og spændende stort set hver dag. Vidt forskellige mennesker kan skabe noget stort sammen I virkeligheden handler det om, at fællesskabet bliver utilregneligt, fordi man ikke ved, hvad de andre gør omkring en, og det kan skabe nogle rigtige spændende situationer og resultater. Det må være derfor, at improteater, jazz-jams og kunstneriske fællesskaber er begyndt a...