Hvor er det politiske teater blevet af

I disse Coronatider er der god tid til at reflektere over stort og småt. Specielt kulturområdet er pt. underlagt store forandringer, og kulturområdet halter afsted med nødløsninger som f.eks. fremførelsen virtuelt af den danske roman "Tine" af Herman Bang fra 1889 på Aalborg Teater. Det kan såmænd være meget godt, men hvor savner jeg dog den kritiske politiske satire og den kritiske politiske revy. Der er emner nok at tage af i en tid, hvor alt er forandret i folks liv.

Coronaen sætter helt nye standarder for samvær, og overvågningssamfundet når nye højder, hvor alle  holder øje med alle. Det samfundet ikke tager sig af, overtages af enkeltpersoner. Diskussioner om krænkelser på kryds og tværs eksploderer. Hændelser begået for mange år siden bliver afregnet i dag i helt andre kontekster. Den politiske kultur serverer hver evig eneste dag nye lækkerbidskener til satiren.

Jomfru Ane Teatret

Mine tanker vandrer tilbage til 70'erene og 80’erne, da den politiske satire boltrede sig. Også i Aalborg.

Jomfru Ane Teatret havde her deres storhedstid med navne som: Claus Flygare, Carsten Bang, Morten Surballe, Jens Okking, Rebecca og Sanne  Brüel og mange mange andre. Der var jo nok at tage fat på også den gang. Marius Andersen (S) var bykonge, og bestemte alt i byen. Der var solidt socialdemokratisk flertal, så han kunne gå på vandet. Han kom dog gruelig galt afsted, druknede, og måtte en tur på Kragskovhede på  grund af et badeværelse.

Jomfru Ane Teatret formåede at forene stærkt skuespil og engageret politisk teater med uforlignelige tekster, der gik i benet på magthaverne i byen og specielt det socialdemokratiske enevælde.

Det var et absolut højdepunkt, når turen gik i teatret i Jomfru Anegade, hvor teatret udfoldede sig i den nuværende Heidis Beerbar.

På et tidspunkt fik man også tilknyttet Jomfru Ane Band, hvor musikken supplerede de bidende tekster, som oftest forfattet af Claus Flygare.

Under forestillingen var der servering, og efter forestillingen fortsatte løjerne på “Pusterummet”, hvor alle skuespillerne holdt hof - men drak Tuborg - ved baren.

Desværre forsvandt den bidende politiske satire efterhånden fra Jomfru Ane Teatret og byen.

Flere af de bærende kræfter forlod Aalborg og satte så deres præg på samfundsproblematikker andre steder i landet

Få gang i den politiske revy

Men... hvor jeg dog generelt savner den politiske revy i byen og regionen.

Der er ellers nok at tage fat på i Nordjylland, hvor det vælter ud af knaphullerne med historier, der er lige til at gå ombord i.

Medierne er i disse dage ved at koge over på grund af en sandflytning i Skagen, hvor en aalborgensisk entreprenør via stedfortræder er anklaget for at flytte en sandmængde med en gummiged fra et område til et andet. Der er stor uenighed om, hvor meget sand, det i realiteten handler om. Frederikshavn Kommune mener, at der er flyttet 10 gange mere sand end entreprenøren.

Den historie skriger på dramaturgisk bearbejdning.

I Hjørring sender Hjørring Byråd kæmpemøller ved Hjortnæs ud i kulden. En lang og intensiv debat på Facebook og i medierne var med til at begrave kæmpemøllerne, hvilket Hjørrings borgmester Arne Boelt er  meget bekymret over. Sagen har alt. Engagerede borgere, sociale medier i fulde omdrejninger, politikere i vildrede.

I Aalborg har vi et socialdemokratisk bystyre som bestemmer alt i byen. De har igen det absolutte flertal, og den politisk diskussion og samtale er mere eller mindre forduftet. Alt er stort set vedtaget på forhånd. Borgmesteren opfordrer til, at borgerne  endelig skal komme med input på hans sociale platforme, men når det bliver kritisk, er der radiotavshed.

Dog - den 3.Limfjordsforbindelse over den naturskønne vestlige del af Aalborg og over øen Egholm, må der gerne snakkes højt om.

Socialdemokraterne og halehænget Venstre VIL have den firsporede motorvejsforbindelse, som så desværre ødelægger natur, klima og miljø. Uha, her kunne der laves meget interessant og vedkommende revy og teater.

Aalborg Teater og Teater Nordkraft

Der er alt for langt mellem snapsene. Aalborg Teater, som ellers har mange dygtige skuespillere, excellerer ikke i politisk, kritisk samfundsmæssigt teater. Der leveres mere sikre traditionelle klassikere.

Teater Nordkraft har ansatser til noget politisk indimellem og viste noget samfundskritisk, da de lavede stykket om OW Bunkers storhed og fald. En fortælling med kompliceret stof, som handler om at tjene penge på at sælge noget, man ikke har, og at købe noget for penge man heller ikke har.

Det blev serveret stærkt underholdende, medinddragende og med god debat efter forestillingen. Den slags teater måtte der godt være meget mere af.

Bare dog nogen snart ville kaste sig ind i dette felt. Så ville man i langt højere grad få fat i folk, der ellers aldrig sætter deres ben i teatret.

Det er jeg sikker på.