Det famlende eksperiment

Da jeg for knap 25 år siden trådte ind ad døren til Skipper Clement Seminariet, (Pædagogseminariet) for at starte et underviserjob i pædagogik, vidste jeg intet om Reggio Emilia-filosofien, (en italiensk filosofi). Det skulle jeg hurtigt komme til. 

Hele seminariet med rektor Eigil Mørch i spidsen var optaget af filosofien. Filosofien lægger op til, at vi skal se på verden med nysgerrige og opmærksomme øjne, og at vi skal udvikle så mange sprog som overhovedet muligt i vores liv. Verden er foranderlig, og normativiteten og skabelonerne skal konstant udfordres. Det famlende eksperiment er et nøglebegreb.

Rummenes betydning

Et centralt element i filosofien er også interessen for og udviklingen af de rum vi mennesker færdes i. Indenfor og udenfor. Bygningerne på den gamle folkeskole på Hobrovej blev forandret efter italiensk forbillede, hvor for eksempel det store rum i den gamle overbyggede skolegård blev ombygget til et stort torv, piazzaen, hvor studerende, medarbejdere og lokalsamfundet kunne mødes og udvikle fællesskaber på kryds og tværs, hygge sig, dele viden, lade sig inspirere, får ideer etc. Det var lige noget for mig.

Jeg kom ind på en arbejdsplads, hvor jeg elskede at komme i alle årene, og sågar cyklede derud, når jeg havde fri, fordi der altid skete noget spændende Der var højt til loftet, og medarbejderne havde frie hænder.

De æstetiske og kulturelle udtryk satte sit præg på hele seminariet. En af de kollegaer som jeg lærte allermest af, var kunstneren og blæksprutten Mogens Larsen Stenderup. Han var blevet hentet af Eigil Mørch fra daginstitutionen Tiziana i Aalborg. Her havde han primært stået for atelieret i Tiziana. Atelieret er en perle i filosofien, herudfra skabes, kreeres og udvikles kunst og kultur med særligt fokus på, at rummet indrettes og inddrages som den tredje pædagog. Rummet som aktivt bidrager til forundring, forandring og fordybelse. Mogens var hele tiden i bevægelse, og sammen med de studerende, udfordrede han konstant det normative og reproducerende.

Juletræet på Hobrovej

På torvet havde vi hvert år i december opstillet et flot kæmpestort juletræ. Et år var der ikke kommet noget pynt på træet, og vi skrev den 3.december. Mogens gik i værkstedet sammen med de studerende. Der måtte gøres noget. Hvad er unge mennesker optaget af, og hvad interesserer de unge sig for - i en juletid - stående foran et upyntet fem meter højt juletræ? Hvad vil I gøre, med det I ved, stillede Mogens som spørgsmål!

Da personale og studerende mødte op på seminariet den 4. december var juletræet pyntet fra bund til top. Men... træet var langt fra som forventet i sit udtryk. En julestjerne formet som penisraket med retning mod himlen, og ellers fyldt op med shooting stars, sædstrenge, gloryholes og jomfruelige engle der gav blowjobs blandt andet. Den morgen startede al undervisning med en snak om det juletræ. Bølgerne gik højt, og alle havde en mening. Aldrig have et juletræ været genstand for så megen omtale og diskussion. Alle sanser blev pirret. Desværre gik der kun 2 dage, så måtte Mogens sammen med de studerende pille al pynten af igen. Den nye rektor var ikke tilfreds. Det var nye tider. Eigil var der ikke længere. Så Mogens og kunsten blev stækket og lammet. Meget trist synes jeg. Det er, når vi går nye veje, ser andre muligheder, eksperimenterer, pirrer, går til grænserne at vi udvikler os mest. Og måske lidt over...

Kunst i Haraldslund

Nå, men jeg fik snart selv Mogens og hans studerendes eksperimenter at mærke på den direkte måde. Jeg er brugerrådsformand i Vand- og kulturhuset Haraldslund, og stod i nogen år for udstilling af kunst i motionscentret. Fin og god kunst havde været udstillet. Folk købte nogle af værkerne og alt var roligt.

Jeg dristede mig så til, at forhøre mig hos Mogens om ikke det var noget for ham og hans slæng, at lave lidt spændende kunst til væggene. Spændende sagde Mogens, og der blev opsat en udstilling, som blev udarbejdet i et tæt samarbejde med Mads Sigurd Krab, Mogens' daværende kunstneriske assistent.

Udstillingen blev opsat mandag aften. Tirsdag formiddag havde jeg inspektøren fra Haraldslund og TV Nord i røret. Inspektøren kunne fortælle, at brugerne var rasende og truede med at opsige deres medlemskaber, og Tv 2 Nord ville høre, hvad jeg som brugerrådsformand mente om klagerne. Sagen var den, at det ikke bare var malerier der prydede væggene. Der var diverse indvolde fra dyr, et svinehjerte og kyllingefileter, som indgik i en udstilling om kroppen.

Udstillingen skulle øjeblikkeligt pilles ned, eller der skulle ske forandringer med udstillingen.

Mogens og jeg havde en længere snak, og vi endte med et kompromis, hvor indvoldene blev lamineret. Mads Sigurd gik i luften med et bragende forsvar for både udstillingen og kunsten. Så udstillingen kørte videre, og aldrig har en kunstudstilling fået så meget omtale. Jeg kunne nævne mængder af andre eksempler, hvor Mogens og co. havde en finger med i udvikling og forandring af rum. Den måde at tænke rum og indretning af rum på, tror jeg vi alle kan lære af på forskellige måder. Det er godt, at se på verden med nysgerrige øjne og indimellem selv blive aktive medskabere af rum i det private og offentlige rum. Specielt i dag hvor mit indtryk er, at tolerancen har det svært.

Mere om det i næste klumme.

Kan du lide det, du læser her på Kulturen.NU

I så fald kan du støtte os med frivillig abonnementsbetaling. Du bestemmer selv prisen.

Støt kulturen.nu