Politisk kultur, når den er værst

Politik fylder alt i øjeblikket, og denne klumme vil også skrive sig ind i en tid med valgkamp, budgetforhandlinger etc. Hvad vil være mere nærliggende end at beskrive den politiske kultur, når den udfordrer værdier som f.eks. respekt, tillid, åbenhed, loyalitet etc.

Budgetproces

I Aalborg er vi i øjeblikket i gang med en budgetproces, som torsdag 13. oktober får sin afslutning, når byrådet vedtager budgettet for 2023.

Som sædvanlig har det været en meget lukket proces, hvor de fleste byrådspolitikere og partier har holdt kortene helt tæt til kroppen. SF og Ø lagde som sædvanlig deres budgetforslag frem, så offentligheden kunne følge med i, hvad partierne prioriterede ved budgetforhandlingerne, og hvad de ville kæmpe for.

Alle andre partier ville ikke dele noget med offentligheden, heller ikke på borgermødet 26. september på Cafe Fair.

Det er synd for den demokratiske proces og politiske kultur. Og for borgerne som holdes helt i uvidenhed om den politiske proces.

I år bliver denne lukkethed så endnu mere problematisk, fordi udfaldet af budgetforhandlingerne i borgmesterens forvaltning 29. september blev, at netop SF og Ø sammen med løsgængeren Kristoffer Hjort Storm forlod forhandlingerne.

Nu kan alle efterfølgende strides om, hvad der egentlig skete under forhandlingerne. Blev partierne og Kristoffer smidt ud? Eller gik de selv? Og.. ,hvad var brudgrundlaget? Borgerne kan kun se undrende til!!

Men… uagtet dette, vi kan nu konstatere, at borgmester Thomas Kastrup Larsen og S ved forhandlingerne valgte at lave et budgetforlig med R, V, K, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige.

Lige præcis de partier minus de radikale, der ved kommunalvalget i november 2021 kæmpede indædt for at vælte Thomas K og i stedet indsætte en borgerlig i borgmesterstolen. Peter Lindholdt, Danmarksdemokraterne, var Venstremand  i november 2021.

De borgerlige var sågar på frierfødder ved SF for at få den eftertragtede borgmesterpost. SF sagde selvfølgelig nej, som man også havde gjort i 2009, hvor de borgerlige også ville lokke SF til at være med til at vælte Henning G Jensen.

Her ville man sågar gøre Anne Dorte Krogh fra SF til borgmester. Underligt var det for SF dengang at få tilbudt borgmesterposten, efter at blandt andet Venstre i hele valgkampen dengang havde jagtet og nedgjort SF som et socialistisk projekt, der kun ville bremse al vækst, som f.eks. anlæggelsen af den 3.Limfjordsforbindelse.

Socialdemokratisk svigt

Men tilbage til nutiden og Thomas K’s og Socialdemokraternes svigt af SF og Ø, som havde gjort ham til borgmester i november 2021. Alle med bare lidt politisk indsigt ved, at Thomas K og S så let som ingenting kunne have valgt at lave et politisk forlig med SF, Ø, R og Kristoffer Hjort Storm.

Det gjorde han ikke, og dermed svigtede han de partier, der for kort tid siden viste ham tillid, loyalitet og respekt. I min bog er det politisk kultur og politisk svigt, når det er værst.

Socialdemokratiet gør det samme på landsplan

Desværre ser vi lidt af det samme udspille sig på Christiansborg nu, hvor Mette F og S pludselig mere eller mindre hælder SF og Ø ned ad brættet. Til fordel for de borgerlige, som ikke har bestilt andet end at angribe hende for magtfuldkommenhed og vil have hende stillet for en rigsret etc. SF og Ø, som ellers har været loyale støttepartier for S, får nu helt samme tur som Thomas K og S 29. september gav dem i forhandlingslokalet i Aalborg.

Den kyniske vil sige, at sådan er politik. Jeg kan kun sige, at den måde at lave politik på for mig kun kan fremme politikerleden, og gøre borgerne mere apatiske og uinteresserede. Skidt for demokratiet og den demokratiske kultur.

Jeg håber, at der fremover kan vise sig andre veje, hvor man helt åbent kan se, hvad partierne kæmper for.

Og ikke mindst - at man kan regne med dem.