Råt & Godt

Råt & Godt Da jeg forleden morgen forlod det moderne hotel på Godsbanen i Aalborg, gik jeg den modsatte vej. Jeg vendte det pulserende byliv på Kennedys Plads ryggen og bevægede mig ud på Banedanmarks store areal, der ligger i skyggen af nogle af de mange højhuse (skyskrabere er et for højtravende ord), som byen overdænges med i disse år. Begav mig ud på, hvad der skulle vise sig at blive en poetisk vandring med spændende kulturelle perspektiver, en forunderlig blanding af fortid og nutid i en kaotisk kulisse. Banedanmark er én af landets største jordbesiddere, men en stor del af arealerne ligger ubenyttet hen fordi det kulturelle fænomen, som togdrift også er, har udviklet sig de seneste årtier. Der er ikke brug for de mange spor på banegårdene, der i øvrigt mange steder også er reduceret til en billetmaskine og måske en døgnkiosk, der ikke har åbent om natten. Bygningerne står tomme eller er udlejet til alskens firmaer, og de nedlagte spor anes kun gennem vildtvoksende græs, hvis...