De sidste 8 måneder har der været krig i Europa og de sidste 8 måneder har vi alle skulle forholde os til en ny virkelighed. I 8 måneder har vi alle skulle lære vores børn at det at leve i fred har en pris.
En pris vores bedste og oldeforældre betalte for 80 år siden.
Men hvordan får vi os selv til at huske og forstå? og ikke mindst vores børn til at forstå krigen og dens dilemmaer?
Her kan kulturen hjælpe.
Jeg har i en tidligere klumme fortalt om, hvordan forårskoncerten i musikkens hus berørte mig dybt, da musikken invaderede de inviterede ukraineres hjerter. Og derfra over i mit.
Udover musikken kan filmkulturen også hjælpe os med at sætte en diskussion og samtale i gang. Her tænker jeg specifikt på de to filmserier, “Hvidstensgruppen” samt “De Forbandede År”.
De gengiver ikke med sikkerhed 100% virkeligheden, men de har helt sikkert elementer, som viser, hvordan virkeligheden var dengang.
De viser begge, at krig ikke er sort og hvid, ikke blot handler om god eller ond, men derimod er fyldt med en hulens masse dilemmaer.
Skal man være patriot/modstandsmand eller holde sin virksomhed i gang for at kunne brødføde sin familie og sine medarbejdere?
Skal man vente på, at ens allierede kommer og hjælper eller acceptere, at besættelsesmagten overtager landet?
I begge film bliver disse dilemmaer og mange flere taget op. Begge disse valg bliver vendt og drejet i den aktuelle debat herhjemme.
Jeg kan i diverse læserbreve og ikke mindst på Facebook læse, at der er nogle, som mener, at vi skal lade besættelsesmagten – altså Rusland vinde, så gas, mad, brændstof o.s.v. kommer tilbage til normalen, og vi igen kan leve godt med lav inflation, høj pension og lave renter..
Jeg er IKKE af den holdning!!!
Et land, der angriber et andet må og skal IKKE vinde, fordi det gør lidt ondt på vores pengepung.. Vi skal hjælpe Ukraine ALT det, vi kan, og ikke gøre som det, de få i læserbrevene og på Facebook mener.
For lader vi Rusland få sin vilje, går vi med sikkerhed ind i en ny kold krig. Med al den usikkerhed, det vil bringe.. Går vi ind til det, har vi med sikkerhed lavet Regan Vest om til et museum for tidligt…
I øvrigt endnu en kulturinstitution, der kan og skal vise eftertiden, hvad en krig, varm eller kold, kan sætte af frygt i en befolkning.
Så endnu engang må jeg blot konkludere, at penge brugt på kultur ikke er spildt. Det er helt sikkert, at pengene skal fordeles mere ligeligt i landet, men kulturen skal der ikke spares på!!