TV-SERIE: "Borgen" - sæson 4
Grundlæggende var denne fjerde sæson af "Borgen" den hidtil bedste, selv om jeg synes, der skete lidt for meget her i sidste afsnit. Det var jo strengt taget en bortviskning af alt, hvad Birgitte Nyborg har gjort i de foregående syv afsnit for at beholde magten. Og så giver hun den fra sig frivilligt.
Det (hidtil) så gode ved denne sæson har været, at vores dejlige, rummelige, følsomme og menneskelige Birgitte Nyborg ændrer sig til at blive et magtmenneske - nej et magtmonster. Tydeligst set da hun i Aftenshowet (som hedder Dagens Danmark i denne serie) tromler sin søn.
De er sammen til en omgang feel good-tv, hvor de skal kæle for hinanden, være venlige og først og fremmest aldeles uskadelige. Men pludselig dukker monstret op: Birgitte slagter sin søn på live tv. Det var rigtigt grimt. Og den eneste, der ikke kunne se, hvor grimt det var, var monstret selv.
Mest klartskuende i det sidste afsnit var demente Bent Sejrø. Han fortalte, da der var kampvalg om formandsposten i partiet, at han ikke længere kunne mærke mennesket bag ministeren. Det var ikke blot klar tale, det var også en øjenåbner hos monstret, der havde taget bolig i Birgitte Nyborgs krop. Hun trak sig frivilligt. Og satte snuden i sporet efter en toppost i Bruxelles.
Synkront med fortællingen om Birgitte Nyborg har der kørt en anden magthistorie om og med Katrine Fønsmark. Heller ikke den har været køn at kigge på. Og også hun valgte at trække sig. Godt hjulpet på vej af en stress-tilstand der blev totalt lammende for hende. For at det ikke skal være løgn, så lignede studieværten Narciza en afløser for Fønsmark.
At denne sæson endte, som den gjorde, er i grunden ikke en overraskelse, men der måtte godt have været lagt nogle spor ud, som pegede i den retning allerede fra starten. Jovist lovede den amerikanske ambassadør i første afsnit, at der lå en international toppost og ventede på Birgitte Nyborg. Men den faldt altså lidt for pludseligt på plads, synes jeg.
Der har været en del snak om, hvor realistisk "Borgen" har været her i opus 4. Men det er ikke en kritik, jeg deler. Jeg synes, det har været fantastisk. Blændende skuespil på langt de fleste pladser er måske også nemt for skuespillerne, når forfatterne har lavet så interessante nogle figurer. For de har været nogle komplekse figurer - og ind imellem også præget af god humor.
Men hvem siger også, at sådan et drama 1:1 skal være en kopi af Christiansborg? Det er jo tv-drama for pokker. Så naturligvis må der gerne tales i tv-drama-replikker i stedet for Christiansborg-lingo. Til gengæld er statsministerens makrel-madder på Instagram lige på kornet.
I grunden var der jo også en happy ending på dette drama. For nok mistede mange karakterer både magt og prestige, men de fandt strengt taget noget vigtigere og større: Dem selv. Og Asger fik grønt lys fra udenrigsministeren til at forfølge sin grønlandske forelskelse. Så mon ikke også den del af historien kommer tørskoet i land. Om det så er olieudvindingen i Grønland, så blev også den stoppet. Altså med et snuptag. Vupti. Så er det problem væk! Og Nyborg blev venner med sin søn igen
Det er måske på grund af alt dette, at sidste afsnit ikke er helt oppe at ringe på de seks stjerner. Der var for meget, der blev for nemt. Nogle gange bliver svære ting så nemme at løse, da det mister sin dramatiske kraft. Det skete lige her.
"Borgen" sæson 4
- Idé og manuskript: Adam Price
- Instruktør: Dagur Kari og Mogens Hagedorn
- DR-tv søndag aften og på dr.dk