Urtelæge under anklage

Film -”Charlatan”

Han er faktisk alt andet end en charlatan, den tjekkiske naturlæge Jan Mikolášek, som er hovedpersonen i denne film. Men han er oppe mod stærke autoritære kræfter, fordi han ved hjælp af naturmedicin helbreder syge.

Med øjet stift rettet mod urinprøvens grumsede gule ordinerer han myndigt:

- Blanding 1 plus tre liter persille-te om dagen.

Se det er jo ikke noget, hverken datidens betonkommunistiske parti eller den traditionelle lægevidenskab ser på med blide øje. At tjene penge på at sælge tørt græs.

Men faktisk helbreder Mikolášek tusindevis, og hver dag står de i kø foran hans konsultation med flasker med friske urinprøver.

Han bruger sin viden om urter og planter med ganske overraskende resultater, men er heller ikke bange for at afvise håbefulde, men dødssyge, når de kommer til ham.

- Bygspytkirtlen …

Hvorefter han ryster på hovedet og henviser til hospital og læger.

Det er et dybt fascinerende portræt af et usædvanligt menneske og samtidigt et glimrende tidsbillede af Tjekkiet og det kommunistiske partistyre, som denne film overrasker os med.

Hovedrollen bliver spillet af Ivan Trojan og han gør det i formatet 1:1. Han er simpelthen rollen. Stejl, indelukket, udadtil korrekt, men inden for vesten - et plaget menneske, som efter en traumatisk krigsoplevelse finder ud af, at han vil helbrede og tjene folket.

Intuitivt går han i gang med helbredende urteafkog, men finder også ud af. at han har synske evner.

Han kommer i lære hos den gamle urtekyndige Mühlbacherová (Jaroslava Pokorná). Hun spiller rollen jævnt og muntert, mens hun lærer sin unge elev – spillet af Trojans egen søn, Josef Trojan – alt hvad hun ved.

Det er en film, som holder sine kort tæt presset mod brystbenet, mens vi langsomt lærer naturlægen og hans historie at kende. Også om hans hemmelige kærlighedsforhold. Og her er ikke sparet på kostumer, 30-er biler, palæer og tidstypiske interiører med møbler og parketgulv, mens vi følger den utraditionelle naturlæge og hans trofaste medhjælper Frantisek (Juraj Loj).

Skønt elsket af folket bliver Mikolášek anholdt, sigtet for at have dræbt to partimedlemmer med trussel om dødsstraf hængende over sit hoved.

Det er elegant filmkunst, hvor instruktøren Agnieszka Holland smidigt benytter sig af fortællende flashbacks, mens vor naturlæge sidder til brutale afhøringer konfronteret med stupidt politi.

Det er en film, som kryber ind under huden. Både for sit fine portræt men også for den uforstand og massive modstand som den tjekkiske homøopat mødte i sin samtid. Hans iver for at lære, hvad naturen har af helende kræfter, og troen på, at tror patienten på sin egen krops styrke, er helbredelse mulig.

Det er ikke en film, som på den måde sætter spørgsmålstegn ved, om naturmedicin virker. Men det er en film, der skildrer et usædvanligt menneskes kamp for at hjælpe syge. Og uden skelen til partifarve, rigdom eller det modsatte kurerer såvel nazister som kommunistiske partipampere.

Fornemt filmet, superbt spillet og dybt fascinerende i sine overraskende helbredsscener og sin skildring af helbrederens katolske samvittighedskvaler – for han er ikke udelukkende et godt og helt menneske, men kæmper også mod sine onde sider.

En film, du ikke sådan lige glemmer og rent faktisk udvalgt som Tjekkiets filmbud på en Oscar i 2021.