Skip to main content

Assisteret ægteskab

Film - ”What’s love got to do with it?” Romantisk komedie på den trygge måde, men også med ganske seriøse undertoner og fine overraskelser. Filmdokumentarist Zoe (Lily James) er vokset op som nabo til den pakistanske familie Khan i en London-forstad. Sammen med sin enlig mor, Cath (Emma Thompson). En dag bliver hun inviteret til bryllup hjemme hos familien Khan og finder sin mor i fuld gang med at feste, mens lægesønnen Kaz (Shazad Latif)  gemmer sig udenfor, rygende, i deres fælles barndoms hemmelige træhytte. Kaz skal giftes. Ikke fordi han er forelsket, men fordi hans forældre vil finde en passende brud til ham. Det hedder ikke længere arrangeret ægteskab, men assisteret ægteskab, og Zoe’s umiddelbare reaktion lyder: - Er det ikke bare assisteret selvmord! Men snart finder hun sig selv bag kameraet i færd med at dokumentere, hvordan sådan et arrangeret ægteskab bliver tacklet. Hendes andre ideer til kommende dokumentarfilm bliver nemlig hurtig skudt i sænk af hendes producere, men a...