Fjollet fjumrefilm

Film -”The Unbearable Weight of Massive Talent”

Filmstjernen Nicolas Cage som spiller Nicolas Cage – kan noget være værre?

Ja. Rent faktisk. Hvis du nu rent faktisk køber billet til den her film og derfor kaster nogle af dine hårdt og ærligt tjente penge ud af vinduet. For det vil være morsommere at sætte ild til en hundredekrone seddel og se den brænde op …

Tilmed går det langt hurtigere, og så er det overstået.

Filmen har prætentioner i retning af en undersøgelse af filmstjernefænomenet Nicolas Cage, hvis formkurve rent skuespilmæssigt er kendt for at være ganske ustabil.

Og sådan lægger filmen rent faktisk ud med en selvoptaget, indbildsk filmstjerne – kaldet Nick Cage – der har brug for et rolleskift, og derfor er desperat sulten for at få hovedrollen i filmen ”House of Strangers”

Han er så ulidelig krukket og navlefikseret, at da han får afslag på rollen, drikker han sig solidt skæv i bourbon, for derefter ulideligt sentimental at synge hyldestsang til sin 16-årige datter, Andys, fødselsdag.

- Så er vi da vist i gang med noget selvransagelse, kan jeg høre en læser udbryde. Men nej – for i stedet for den eftertragtede filmrolle får Cage nu et fødselsdagsfejringjob til en million dollar på Mallorca.

Her venter en stor fan af Cage, spanske Javi (Pedro Pascal) på at tage imod. Ikke mindst fordi han selv har skrevet et filmmanuskript, som han forestiller sig, at Cage kan spille hovedrollen i. Samtidig er den spanske præsidents datter blevet kidnappet, og CIA har en ide om, hvem der har gjort det…

Nu skal vi bare have det hele til at hænge sammen, og inden du kan nå at flygte ud af biografmørket, er filmen blevet forvandlet til en banal actionkomedie med  skruppelløs våbenhandler, tju-bang, biljagter og hvem narrer hvem?

Her bliver skubbet metalag på metalag ind i historien. Hvorfor? Fordi det åbenbart er det nye smarte også for den amerikanske filmindustri, men der er hverken hoved eller hale i historien, der bare snor sig afsted som en pisket cobraslange.

Nicolas Cage overspiller som sig selv i rollen som Nicolas Cage, som kun Nicolas Cage kan. Det er glimtvis, men alt for sjældent sjovt. Det er faktisk ret patetisk at overvære og en pointe med det hele, er det svært at finde.

Actiondelen af filmen er på niveau med de ringeste B-film, du kan tænke dig. Men det er faktisk ret godt i forhold til det fortænkte navlepilleri, som filmen også prøver at proppe ind og gøre interessant. Med utallige referencer til Cages mange tidligere film og forsøgsvis hudfletning af Hollywood og skabagtige stjerner.

Men selve det kernespørgsmål, som filmen vel egentlig lægger op til – hvordan er stjernen som person – får vi aldrig besvaret.

I stedet for får vi en rodet, usammenhængende og dybt usandsynlig actionhistorie, der selvfølgelig også lige skal punkteres til allersidst, lige som vi er begyndt at tro på den.

Gud, hvor er det meta, og Gud, hvor er det dødkedeligt. - Dræb Nicolas Cage eller bliv selv dræbt, lyder en af filmens replikker.

Det vil jeg ikke anbefale nogen at gøre. Men … bliv væk fra filmen her. Det vil være godt for både dit humør og din pengepung.