Far Peters lidelseshistorie

FILM - ”The son”

Fraskilt far med ny kone og lille baby får pludselig et par år efter skilsmissen sin 17-årige søn tilbage. Pjæk fra skole, ondt i livet – sønnen flytter ind hos farmand.

Peter (Hugh Jackman) er den succesrige advokat, som en dag får et bekymret mobilkald fra eks-konen Kate (Laura Dern). Deres søn Nicholas (Zen McGrath) har pjækket en hel måned fra skole, og kan du ikke tage en snak med ham?

Det gør han så og finder en løsning eller rettere sønnen foreslår selv, at han flytter ind hos farmand. For livet fungerer ikke længere for ham – og han ved ikke hvorfor.

Peters nye yngre kone Beth (Vanessa Kirby) er ikke umiddelbart begejstret, men accepterer at den fortabte søn flytter ind i gæsteværelset

Så er scenen sat, og de næste par timer bruger vi så på at finde ud af, hvad det er ”galt” med Nicholas. Eller måske rettere hvad er der galt med farmand Peter, og hvorfor kan han ikke rigtig finde ud af at tackle private problemer.

Men i stedet hele tiden tyr tiden til udglattende, overfladiske hensigtserklæringer, når han da ikke bare presser på og hele tiden kun tænker på at lave sin søn om til en kopi af sig selv.

Det kunne der såmænd være kommet en ganske vedkommende film ud af, men det kniber med intensitet og troværdighed i både manus og skuespil.

Filmen bygger over den franske instruktør Florian Zellers teaterstykke af samme navn, og det er ganske ordrigt og udspiller sig i et stilfuldt upper-class miljø i lige så stilfulde lejligheder. Filmen har meget form som et kammerspil med close-up billeder, når vi ser familiens forskellige medlemmer konfrontere hinanden i deres forsøg på at løse problemet.

Den er lidt vel lang i spyttet, før den kommer til sagen og den unge australske skuespiller Zen McGrath brænder ikke for alvor igennem som desperat, fortvivlet ung mand. Mens Hugh Jackman i farrollen i lange og også for lange sekvenser blot går rundt i stilfuldt habittøj med bekymret panderynken og alvorstungt blik.

Nå, det har selvfølgelig noget at gøre med far Peters egen far at gøre – der må være et svigt et eller andet sted som ubevidst nedarvet komplicerer Peter og Nicholas forhold.

Den får vi så serveret i en formidabel scene med Anthony Hopkins i vanlig storform i et kuldslået faropgør mellem ham som farfar og Peter, som sønnen han svigtede. Den scene trækker mindst en stjerne.

Nå, vi skal jo også huske at fortælle at Nicholas bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, og her vil lægerne gerne have ham forlænget til observation. Det kræver imidlertid forældres enige samtykke …

Og det skal foregå i en fælles konsultation, hvor også den desperate søn er til stede og bare vil hjem. Det er en gribende scene, men mon den har bund i virkelighed? Ville professionel psykiater gøre det sådan?

”The son” er ikke en decideret dårlig film. Den danser bare for længe omkring den varme grød, før den får alvor får sat skeen i skålen med psykisk sygdom, forventningspres og familieproblemer. På den måde bliver den mere en undersøgelse af far Peters lidelseshistorie – men underlig uforløst og ganske postulerende.

Brugen af flashbacks til lykkeligere tider med far og søn sammen på solbeskinnet Middelhavsferie snotdrypper af sentimentalitet, og i det hele tager zig-zagger filmen i lange perioder rundt i persongalleriet Uden at tilføje den røde fortælletråd noget, mens de blot stirrer tomt ud i luften. Optaget af deres.

Det er en film, der først og fremmest vinder vores – altså biografgængerens – sympati, fordi den beskæftiger sig med psykisk sygdom, og hvor svært det kan være at tackle for en velmenende familie. Men jeg nægter at tro på, at disse velbjærgede, kompetente succesmennesker vil være så dårlige til at gøre noget konstruktivt for deres søn.

Filmens pointe – at du skal være mere for dine nære, også de psykiske syge – bliver skåret ud i papskabelon med en sært vredet happy ending, der så alligevel ikke er så happy. Den kunne vi godt have undværet.

Vi har fanget den – det er ikke sjovt at være forældre til en mentalt syg teenager.

PS: Se eller gense i stedet Zellers forgænger "The Father" med Anthony Hopkins som en dement, forvirret far, der tvivler på alt og alle, også den datter, der forsøger at hjælpe ham. Bevægende og rystende og filmen gav  Hopkins hans anden velfortjente Oscar.