Dyster undergangsvision

Film - ”The End” Afslutningen – altså the end. På en måde rummer det ene ord hele essensen af denne film. Tænk nu hvis jorden var blevet ramt af en global, ødelæggende katastrofe. Så alle – eller næsten alle mennesker var blevet udryddet fra jordens overflade. Filmen åbner nede i en underjordisk kæmpemæssig klippehule, måske en tidligere mine, hvor neonlys oplyser de kridthvide, udskårne vægge. Snart bliver vi inviteret indenfor i luksusbunkeren. Møder den usikre, undskyldende voksne søn (George MacKay), mor (Tilda Swinton) og far (Michael Shannon). Sønnen arbejder på en model af verden, som den så ud engang. Og som sikkert slet ikke eksisterer mere. Den lille familie på tre har egen læge, butler og barnepige, der også kan lave søtunge og bouillabaisse. Mangler ingenting. Har egen svømmepøl og på væggene hænger uerstattelig kunst – eksempelvis Renoir. Stemningen er anspændt. De småskændes, men lægger hurtigt låg på. Alle er utilpasse og klaustrofobiske angste. Filmens åbningsscener fan...