Pæn pige, slem dreng

Film -”The Bikeriders”

Pæn pige møder slem motorcykeldreng og sød musik opstår. Så hvad vinder – motorcyklen Harley-Davidsons drønende kubik eller hjertets kærlige kalden?

Kathy (Jodie Comer) får en aften et ring fra sin veninde, der sidder på bikernes klubhus og mangler kontanter. Indenfor føler Kathy sig godt nok svært utilpas mellem de øldrikkende, vesteklædte og brovtende mænd. 

De har et godt øje til den lille Askepot, men hun ænser dem ikke, før hun får øje på Benny (Austin Butler), som står der lænet hen over pool-bordet. Han er godt nok lækker

Benny er kendt for at være vild og lige glad med alting. Han finder sig ikke i noget, og derfor står han også i høj kurs hos klubbens præsident Johnny (Tom Hardy).

Så er vi i gang med filmens historie, der former sig som en lang interviewberetning, hvor fotografen Danny Lyons (Mike Faist) med mikrofon og båndoptager lader Kathy fortælle, hvad der skete fra første gang. hun mødte Benny til engang hen i 70-erne.

Hun er filmens bærende fortællerstemme.

Filmen her bygger på bogen ”The Bikeriders”, udgivet 1968, som resultatet af fotojournalist Danny Lyons fire års tilknytning til The Chicago Outlaws Motorcycle Club (1963- 67).

Filmen bygger altså i en vis udstrækning på virkelige begivenheder og skildrer på den måde en motorcykelklubs fødsel, storhed og fald.

Her er ikke sparet på noget for at genskabe 60-ernes Chicago, og motorcyklerne er også vintage motorcykler. Så selvfølgelig er der blevet plads til en Harley Duo-Glide årgang ’64.

Det hele er filmet lækker-råt med en kameraføring, der giver plads til bikerbandens forløsende fælles motorglid hen over asfalten, men også med tætte nærbilleder mellem Kathy og Benny. Eller præsident Johnny, når han tager et opgør med de svagpissere, der tror, at de bare sådan kan overtage hans klub.

Skuespillet er pænt uden at være prangende. Tom Hardy giver motorcykelklubbens leder tilpas brysk, ordknap form – ingen betvivler hans lederskab og hvis … står han klar til kæmpe for tronen.

Britiske Jodie Comer er udmærket som den fornuftige, forelskede Kathy, der håber og kæmper for, at hendes Benny en dag forlader klubben.

Med mandelformede, store brune Bambi-øjne og ben i næsen.

Mens Austin Butler ikke har besvær med at spille køn dreng, nærmest konstant med en dekorativ smøg hængende fra underlæben. Flere husker ham sikkert fra Baz Luhrmanns film ”Elvis” (2022), og han spiller på en måde lige så ligegyldigt fersk her.

En skuespiller som Tom Hardy brænder nærmest huller i det store lærred, hvis du sammenligner ham med Butlers indsats.

Her er gjort plads til rock’n’roll, studedruk, tæv og knivopgør, mens vi følger outsidernes fællesskab, der kommer under pres, efterhånden som flere og flere slutter sig til.

Og stoffer med videre begynder at æde fællesskabet op indefra.

Lydsiden holder sig heller ikke tilbage – her er både plads til Muddy Waters, Creams ”I Feel Free” og sågar en kopiversion af Dylans ”Masters of War”.

Det er ikke nogen dårlig film, men filmen bliver alligevel sådan underligt dekorativ og ikke rigtig vild eller bevægende. Lidt motoroliesnavs på Austin Butlers hvide ærmeløse undertrøje overbeviser altså ikke om, at han er fuldblods biker.

Hvordan det ender mellem Kathy og Benny?

Tjo. Det kan vi jo ikke afsløre, men helt skidt går det ikke med dem.