En synkefri ulykke

Film - ”Synkefri”

En ganske nøgtern og desto mere stærk film, der tager udgangspunkt i RF2-forliset i Hirtshals, natten til 1. december 1981.

Seks redningsfolk omkom, da de ville undsætte den tre mand store besætning på kutteren ”Hanne Dorte”. Og da natten var forbi, drev ligene i land, sammen med redningsbåden, som kæntrede i de fem meter høje bølger.

Instruktøren Christian Andersen har selv familierødder i Hirtshals, og det er en indlevende og respektfuld tolkning, han har lavet af skibskatastrofen.

Men regn ikke med at få en dokumentarisk 1:1-skildring af de dramatiske begivenheder, den skæbnesvangre stormfulde nat, hvor fiskere og pårørende på land hjælpeløse måtte se til.

Instruktøren digter brudstykker af sin egen livshistorie ind i begivenhederne og blander fiktion og virkelighed. Men altså til filmen:

Styrmand Rasmus (Anders Brink Madsen) er bådfører på RF2 og lever i Hirtshals med sin kone Iben (Johanne Louise Schmidt), sønnen Henrik (Sylvester Byder) og mindstepigen Ellen.

Normal dansk familie, åbenbart tilflyttere, men Henrik har en god ven i sin jævnaldrende barndomskammerat Claus. De drikker bajere i betonbunkeren og hører heavy metal sammen.

Henrik fisker med sin onkel Bo (Lars Topp Thomsen), bedre kendt under øgenavnet ”Svag Kuling”, hvilket Claus ikke undlader at drille ham med. Det er vist ikke det store, det bliver til med det fiskeri.

Under en hyggelig flæskestegsmiddag hjemme hos Bo og Lissy (Sofie Torp) bliver, der pludselig slået alarm, og Rasmus og Bo må afsted for at hjælpe den nødstedte fiskerkutter – den som Henriks ven, Claus, tog på havet med tidligere på dagen.

Selve redningsaktionen, og hvor galt det gik, er skildret knapt og nøgternt, tidsmæssigt fylder den ikke det store, men den griber alligevel om hjertet med sin skildring af den afmagt og smerte – det uforståelige tab af menneskeliv – der rammer de efterladte.

Men Henrik vil ikke bare lade sig slå til tåls med, at det er, hvad der kan ske. Han begynder at undersøge sagen nærmere.

Antændt af Farvandsdirektoratets ”konklusion” om, at det var en menneskelig fejl, en fejldisposition fra skibsførerens side, der var årsag til RF2-forliset.

Nu blander historien om RF2 sig med Henriks personlige kamp for at få renset faderens navn og samtidig flytter fokus sig. Filmen bliver også en historie om en ung mands kamp for både at finde sandheden og finde frem til sin egne styrker -hvad han vil med sig selv.

Det er godt spillet af Sylvester Byder i den bærende hovedrolle, men omkring ham gør Lars Topp Thomsen det lige så godt som djærv onkel. Ligesom Henrich Birch ganske naturligt falder ind i rollen som losser, der hver dag besøger mor Ibens kiosk for at få sin Cocio.

Der bliver talt nordjysk uden, at det bliver overdrevet, og replikkerne er båret af den kortfattede form og underspillede-ikke-sentimentale tone, der kendetegner landsdelen. Her bliver ikke sagt for meget – det ville føles kavt.

I rollen som mor Iben skaber Johanne Louise Schmidt en både tavs og stærk, men også ganske tillukket kvinde, der nu må kæmpe for sig og sine børn og holde fast i hverdagen, og livet går jo videre – ”en satans forbandet jul”.

Du kan have dine betænkeligheder med, at Henriks personlige udviklingshistorie får så meget plads i filmen. Men ellers rammer den ganske troværdigt og præcist og formår foruden Henriks historie også at skildre lokalsamfundets reaktion.

- Du skal være stolt ved ham, som det lyder om hans far.

Men samtidig skulle det jo ikke gå ud over indtjeningen, at trawlerne nu ikke tør anløbe Hirtshals, fordi indsejlingen til havnen er for farlig.

En væsentlig film - nærmest uomgængelig for os nordjyder.

Fakta:

Natten til 1. december 1981, omkom 6 redningsfolk fra redningsbåden ”RF2”, da de forsøgte at finde overlevende fra fiskekutteren ”Hanne Dorthe”, der var forlist under indsejling til havnen i Hirtshals.. 

Vinden var fra NØ og blæste ca. 20 m/s med en bølgehøjde på ca. 4-5 meter. Strømmen var SV-gående med en hastighed på 3-4 knob.

– Vi tager lige en tur mere.

Sådan lød det over radioen fra redningsmand Johannes Hejlesen, som sammen med fem andre redningsmænd var ombord på redningsbåden RF2.

Redningsbåden var inde at vende i Hirtshals’ yderhavn i det voldsomme vejr. Klar til at stoppe, men tog nu lige en tur til.

Fiskekutteren Hanne Dorthe var forlist ved 21-tiden ved indsejlingen, og nu ledte RF2 efter de tre lokale fiskere, som havde været ombord på kutteren.

Radiomeldingen om at tage en tur mere blev den sidste, som radiotårnet fik fra Johannes Hejlesen og mandskabet ombord på RF2.

For kort efter forliste redningsbåden, da den blev ramt af en stor sø, der kastede båden rundt på bagbord side. Begge sideruder blev knust, og RF2 rettede sig ikke op, som den skulle. I stedet strømmede vandet ind, indtil fartøjet krængede helt over og blev liggende med bunden i vejret..

Redningsbåden blev først fundet den næste morgen, da den var drevet i land seks kilometer syd for Hirtshals.

Tre lokale fiskere og de seks lokale redningsmænd havde mistet livet.

Farvandsdirektoratets krav stillet til RF 2 var en skærpelse af de krav, som Skibstilsynet dengang stillede til andre handels- og fiskerfartøjer. Således forlangte man for "RF2" en fuldstændig selvoprettende evne, hvilket langt oversteg kravene til konventionelle skibe.

Trods de mange krav blev virkeligheden en anden. Der blev foretaget for mange løbende ændringer under skibsbyggeriet på Nyborg Værft, og der blev foretaget alt for lidt kontrol med konsekvenserne af disse ændringer. Dette ændrede "RF 2" fra at være et godt skib på projektstadiet til at være et ustabilt, dårligt skib som nybygning.

Hele tre kommissioner undersøgte bagefter skibskatastrofen, inden nummer tre konkluderede, at årsagen til "RF2"s forlis var fartøjets dårlige stabilitet, kombineret med dets skrogform og store vindfang. 

Dermed forkastede man de to tidligere kommissioners teorier om en fejlanbragt pagaj, der gav motorstop. Afviser at mandskabet havde ansvaret for forliset og afviser tillige, at besejlingsforholdene ved Hirtshals skulle være ekstremt vanskelige.