Krigens tilfældige brutalitet

Film - ”Skyggen i mit øje”

Shell-huset i København, hvor Gestapo holdt til og torturerede modstandsfolk. Og den franske skole på Frederiksberg.

Det er svært at tænke sig til to så vidt forskellige bombemål beliggende midt i København. Men det gik galt 21. marts 1945, da britiske RAF-fly fløj ind over byen for at bombe Gestapos hovedkvarter.

Et fly styrtede ned tæt på nonneskolen, og den efterfølgende bølge af bombefly kastede deres bombe her i den tro, at det var målet.

Det er den historiske ramme for Ole Bornedals nye film, ”Skyggen i mit øje”. Men det er ikke en film, som ”bare” handler om bombardementet og det efterfølgende redningsarbejde.

Bornedal kan godt lide at fortælle gode historier og i den timelange optakt, inden filmen får sendt de britiske RAF-piloter på vingerne, møder vi et broget persongalleri, nonnen, hippo-svinet, og ikke mindst børnene Henry (Bertram Bisgaard), Eva (Ella Josephine Lund Nilsson) og Rigmor (Ester Birch Beck) og deres forældre.

I åbningsscenen ser vi Henry cyklende på vej med æg. Samtidig holder en taxa klar til at bringe tre unge kvinder til bryllupsfest. Henry cykler fløjtende, mens vi krydsklipper til taxachaufføren, der pludselig ser faretruende maskingeværild nærme sig bagfra.

Og da Henry når op over bakketoppen, står den brændende, sønderskudte og blodplettede bil med sin last af døde. Krigens tilfældige brutalitet har ramt de uskyldige: Nonchalant skæbnesvangert er livet med et forvandlet, og efterlader Henry stum og traumatiseret.

Samtidig møder vi i København nonnen Teresa (Fanny Bornedal) og den danske hipo-mand Frederik (Alex Høgh Andersen).

Teresa er ramt af troens tvivl. Hvordan kan Gud eksistere, når hun ser al den brutalitet, jødeforfølgelse og stikkerlikvideringer, som præger dagligdagen her i besættelsens femte år.

Frederik passer derimod stadig sit arbejde som håndlanger for Gestapo. Også selv om han aner, at enden er nær.

Bornedal har jo ikke noget imod at bruge brede penselstrøg og farverige historier, når han folder sig ud. Men filmen her lykkes langt hen af vejen rigtig fint med at gøre persongalleriet til personer af kød og blod.

Karakterer vi kan identificere os med og både fatte sympati og afsky for. Den overordnede skildring af krigens grusomme virkelighed er samtidig båret af menneskelig empati. Hjertevarm forståelse for de stakkels mennesker, vi møder fanget i et skæbnespil. Det kunne lige så godt være os selv.

Den tvivlende nonne og hippo-manden. Den stumme Henry. Den forhørte modstandsmand pisket af Gestapo.

Men først og fremmest skal filmen og Bornedal have ros for i lange stræk at fortælle i børnehøjde. Det er ganske overbevisende skuespil som de tre unge, i form af Henry , Eva og Rigmor byder på.

Bornedal kan jo instruere børn, så du tror på dem, deres skuespil og den måde, de ganske konkret oplever verden omkring dem.

Og finder på løsninger ved hjælp af tørresnor eller ved at dyppe den giftige bagerbolle i døbefonten. Det er på en gang både gribende og samtidig sine steder ganske humoristisk.

Også i sin skarphed over de voksnes uforstand.

Heltebilledet er også nuanceret. Krig er brutal tilfældighed og selv kække RAF-piloter kan begå skæbnesvangre fejl. Og så kan det jo gå grueligt galt, når Gud taber sin blyant.

Den sidste sætning giver først mening, når du har været inde at se filmen. Men det skal du. Selve den detaljerede, mavesugsfremkaldende skildring af bombeflysangrebet og det klaustrofobiske redningsarbejde under murbrokker – der i øvrigt giver associationer til reportage fra Syrien – er ganske overbevisende.

Men det er skildringen af skæbnespillet, som bærer filmen. De tilfældigheder, der med et slag kan ændre vort liv. Det nogle kalder for skæbne og kan få os mennesker til at tro på noget højere – f.eks. Gud. 

Det er en film, der sætter sig i én. Måske er et par pointer skåret vel overtydeligt, men det hjertevarme sigte, det gode manus og ikke mindst børneskuespillet gør det til en film, du ikke må gå glip af.

En stærk, alvorlig film – og undskyld mig – også farverig underholdende.

Vil du have et ugentligt nyhedsbrev fra os?

I så fald skal du skrive en kort besked med din email-adresse til:

brev@kulturen.nu