Skip to main content
filmanmeldelse

Rocks - familiens lille klippe

FILM: "Rocks" Rocks er en 15-årige pige i det østlige London. Den del af London, der ikke er fin. Der hvor de fattige bor side om side med indvandrerne, hvis der er nogen forskel. Hun bor i en rodet lejlighed med sin mor og sin lillebror. Og nok er de fattige, men de holder sammen. Rocks har såmænd heller ikke problemer i skolen, hvor hun er populær og en fasttømret del af en pigegruppe på seks. En gruppe der virkelig holder sammen. Men en dag er mor væk. Hun er depressiv, og nu har hun forladt familien. Det er sket før. Rocks bliver derfor forfremmet fra rollen som storesøster til at være familiens faste kerne. Rocks ved også, at hvis de sociale myndigheder hører derom, så bliver de tvangsfjernet. Så for at beskytte lillebror og mor forsøger hun at få tingene til at hænge sammen. Det er svært, skal jeg lige hilse at sige. Foruden Rocks møder vi især fem andre piger fra gruppen. De er naturligvis ikke professionelle skuespillere. De er piger fra kvarteret, hvor filmen foregår. Og de er...