Enkefruen og drømmekjolen

Film - ”Mrs. Harris goes to Paris”

Gennemført hyggelig feel-good film om den brave, britiske rengøringskone, Mrs. Harris, der forelsker sig i en Dior-kjole og drager til Paris for at købe én med sine møjsommeligt opsparede 500 pund.

I 1957 har Mrs. Ada Harris (Lesley Manville) her 12 år efter afslutning af Anden Verdenskrig endnu ikke fået at vide, hvad der skete med hendes elskede ægtemand. Men så kommer brevet og beskeden, at han døde i et flystyrt 2. marts 1944.

Mrs. Harris knokler sammen med sin jamaicanske veninde Vi (Ellen Thomas) en vis legemsdel ud af rengøringskitlen for at holde sine overklassekunders private hjem rene, pæne og nydelige.

Men så en dag forelsker hun sig i en Dior-kjole, der hænger i klædeskabet hos den påholdne og umådeligt snobbede Lady Dant. Sådan en drømmer enkefruen om at købe. Møjsommeligt sparer hun op og får også hjælp af gode venner, så hun kan sætte kurs mod byernes by, Paris, og datidens førende modehus, Dior. Avenue de Montaigne 30.

Her møder hun den unge model Natasha (Alba Baptista), markisse de Chassagne (Lambert Wilson), modehusets isdronning, madame Colbert (Isabelle Huppert) og den unge bogholder André (Lucas Bravo), og snart får hun mirakuløst adgang til en lille eksklusiv præsentation af Diors nyeste kreationer. Kjoler der bærer navne som Sonnet, Puerto Rico, Venus og Temptation.

Her er ikke sparet på noget på udstyrssiden. Modehuset Dior har stillet originale kjoler og tegninger til rådighed for filmen, og selve hovedsæde med den store hovedtrappe, salonen, omklædningsrum og systuer er blevet genskabt i filmstudiet.

Filmen har gjort sit bedste for at genskabe London anno 1957 i farverig glansbilledstil. Med Chuck Berry på jukeboksen på den lokale pub, hestevæddeløb og altid med plads til en god kop te, men også Paris midt i en skraldemandsstrejke, som danner kontrast til den elegante haute couture verden.

Lesley Manville spiller hovedrollen lige efter bogen. Godtroende og med et hjerte lavet af det pureste troskyldige guld. Med tilpas kækhed og cockney-accent.

Og omkring hende gør ganske udmærkede skuespillere det samme – Isabelle Huppert påtaget snobbet, Alba Baptista køn model og charmerende naturlig, mens Lucas Bravo er den fortvivlede dybt forelskede kasserer, som ikke tør erklære sin kærlighed til netop den underskønne model.

Det er romantisk feel-good på den absolut mest trygge og tuttenuttede måde, og selv når ulykkerne rammer vor brave enkefru Moppe, så ved vi, at hun vil komme over dem.

Enten ved egen kraft eller ved venners hjælp. For det ved vi jo – at der et større og vigtigere ting her i livet end en skalagenrød aftenkjole fra Dior. F.eks. venskab og medmenneskelighed. Og hvis du er i tvivl, kan du bare gå ind og se filmen her.

Mrs. enkefrue Moppe evner ikke alene at moppe alt snobberi og forstillelse af vejen med sin ligefremme væremåde. Næ, kjolen og drømmen om den åbner også hendes hjerte, så hun som kvinde får mulighed for at elske nogen igen.

Og det er ganske vist. I hvert fald i filmen her. Så sig ikke at kjoler ikke kan et eller andet, når de går hånd i hånd med gode menneskers hjertevarme. Så usynlige kvinder pludselig kan blive set.