Skip to main content
FILM

Festen version 2.0

FILM: ”Lille sommerfugl” I Thomas Vinterbergs film ”Festen” fra 1998 handler det om… Ja – en fest. Det gør det sandelig også i ”Lille sommerfugl”. Under festen kommer der begge steder så mange sandheder for dagen, at man må forbarme sig. Du fredsens hvor skeletterne da vælter ud af skabe og skuffer i begge film. Når det er sagt, så er der på ingen måde tale om et plagiat. Det er to meget forskellige film. I ”Lille sommerfugl” er vi til fest – guldbryllup -  i forsamlingshuset ude på landet. Vi har vist alle prøvet sådan en fest. Man kan næsten sige, at festen er hovedpersonen. Der er dog ikke tale om en parodi eller en satire over forsamlingshusfesten. Det er nærmere et kærligt portræt. Og vi får det hele med: Det vælter ind med gæster. Hele byen/området er inviteret. Det vælter ind med gaver – herunder også nogle ganske kiksede nogle af slagsen. Der er rigeligt med drikkevarer, og folk forsyner sig. Der bliver holdt taler – nogle af dem ganske pinlige. Der er lejlighedssange. Der er ...