Skip to main content
tv-drama

En ormekule af intriger

TV-SERIE: "Orkestret" afsnit 1-2

Orkestret er en ormegrav af had, intriger, sex, stoffer og meget mere. Eller som seriens orkesterchef, Gertrud, udtrykker det: Musikerne er en flok enebørn med meget lav selvværd og storhedsvanvid.

DR har netop taget hul på en tv-serie i 10 afsnit, som sendes hver fredag sommeren over i allerbedste sendetid. Hvor er det rart, at få noget, der ikke er genudsendelser, som ikke er hjernedød sommer-feel-good-fjernsyn. Men som rent faktisk er underholdende dramatik.

Og for god ordens skyld: Falder du for serien og vil have det hele, så kan resten af afsnittene streames.

Her anmelder vi kun de to første afsnit, som har haft tv-premiere.

Vi er godt tilpas, skal jeg hilse at sige. For det er både underholdende, sjovt og meget musikalsk. Der spilles masser af klassisk musik, men det er musik i den lette ende af skalaen. Klassisk musik som alle kan lide.

I et par af de bærende roller finder vi Frederik Cilius og Rasm...