Sheriffen og (u)virkeligheden

FILM -”Eddington”

Covid 19. Mundbind. Test med vatpind i næse eller mund. Kun samvær i små grupper  Samfundet lukker ned. Isolation. Konspirationsteorier. Hvor kommer smitten fra, og hvem bærer den?

Husker du, hvordan det var for fem år siden?

Instruktøren Ari Aster – nogle husker måske hans seneste film i ”Beau is Afraid” – har godt fat i det hele ”Eddington”.

Her møder vi den gode sherif Joe Cross (Joaquin Phoenix) i lillebyen af samme navn. Cross lider af astma, og når der nu slet ikke er konstateret et eneste udbrud i den ørkenomkransede by, ser han ingen grund til at bære maske.

Det bringer ham hurtigt på kant med byens borgmester Ted Garcia (Pedro Pascal), der arbejder intenst på at få et nyt smart techcenter til byen. Det skal sikre byens overlevelse og fremtid.

Sheriffens yngre kone Louise (Emma Stone) er psykisk ustabil, bærer på et fortrængt traume og laver sære filtdukker, og hendes mor Dawn (Deirdre O’Connell) er ”midlertidigt” flyttet ind hos dem. Hun er fyldt til randen med rablende internetafsløringer om, hvordan og hvem der startede coronaepidemien.

Da Cross bliver tilkaldt for at få fjernet en ikke mundbindbærende ældre mand fra det lokale supermarked, får han manden ud. Uden selv at bære mundbind, selvfølgelig. Og kommer i heftig diskussion. Blandt andet med borgmester Ted.

Bliver mobiltelefon filmet for sin overtrædelse. Men så kan det dæleme også være nok, synes Cross.

Med al den ufornuft. Croos kan ikke udstå borgmester Ted og omvendt, og det inderlige uvenskab får yderligere næring af, at Emma, som ganske ung vist nok havde en affære med Ted.

- Så out of the blue, som det hedder på godt dansk, beslutter Cross at stille op som borgmester og går i gang med sin valgkamp, støttet af sine to lokale betjente.

Cross er længe en slags fornuftens og besindighedens stemme i det sære forvredne og uoverskuelige vanvid, der omgiver ham. Antiracister, der totalt ensporede kæmper for retfærdighed.

Black Life Matters optøjerne og den unødvendige brutale politivold føjer yderligere brænde til bålet, og hans Louise bliver også betaget af prædikant Vernon (Austin Butler), som ved, at millioner og millioner af mennesker er blevet pædofilmisbrugt af et sygt netværk.

Vanviddet har ingen grænser og det er ikke blot det enkelte menneske, men hele samfundet, der er sygt og gennemtrængt af råddenskab.

Det er civilisationskritik, realistisk og samtidigt dybt satirisk, men rammer også dybt og ganske overbevisende. Virkeligheden er altid under forvandling, når mobiltelefon, instagram og de (a)sociale medier til stadighed løber over med konspirationsteorier.

Det gælder om at være hurtigst på mobilen for at få din sandhed først ud, så du kan forme debatten. Og få din virkelighed; din sandhed igennem. Demonstrerer du, er det vigtigt at få en tilklippet bid video ud, så alle ved, at du og dine har ret.

End rent faktisk at dokumentere, hvad der nu skete i realtid. Det objektive, det afbalancerede og veldokumenterede er under pres. Så når fake news, konspirationsteorier og rablende nonsens tager over …

Ja, så bliver du efterladt på Herrens Mark og bliver overladt til ”frit” at vælge den skøre teori, der nu engang passer dig bedst. Personligt farvet, algoritmestyret og ganske historieløs udokumenteret.

Joaquin Phoenix er god i rollen som ”frelseren” – bemærk efternavnet Croos – altså parat til at bære sit kors. På en gang ankersolid, godhjertet og fornuftig og samtidig klar til at gå linjen helt ud, hvis han er overbevist om, at han har ret.

Pedro Pascal spiller hans modsætning ganske overbevisende, magtarrogant og klar til uden tøven at få sin vilje. Og rent ud skide på enhver form for anstændighed.

Det skal gå galt og gør det. På en måde, som du ikke i din vildeste fantasi kan forestille dig.

Billedsiden understøtter vanviddet på fornemste vis med sin blanding af helt hverdagsagtige naturalistiske optrin og sært forstyrrede scener, mens der bliver klippet mellem personlige konflikter, mobilvideoer og råbende protesttaler.

Det er en kaotisk, voldelig og dybt fascinerede film og tegner et voldsomt karikeret men også svidende billede af vores moderne samfund.