Overdådigt overbud

”Croods – en ny tid” En flok primitive hulemennesker møder lidt smartere, moderne ditto i animationsfilmen ”Croods”, der i hvert fald ikke vil gå over i historien som en ny Shrek-succes. Selvom den både byder på teenageromance, konflikt mellem godtroende enfoldighed og bedrevidende snobbethed og en god omgang hurlumhej action. Drengen Guy mister sin mor og far, der bliver suget ned i tjæresumpen, og begiver sig på vej mod morgendagens lys. Og finder det vist, da han møder neanderthal-familien Croods - far Grug, mor, bedste, børn og ikke mindst teenagepigen Eep. Det er forelskelse ved første blik, og snart er Guy fuldgyldigt familiemedlem, skønt han jo er noget mere smækker og slank end de skindbærende hulefolk. De kæmper en daglig kamp for at overleve, hvor som mor Crood siger det: - Hvis ingen er død inden morgenmaden, er det en sejr. En dag opdager de et ufatteligt paradis - ”Bedre sted”, som bedst kan sammenlignes med en overdådig, gigantisk frugtkurv – her er melon, druer, græskar ...