Kedelig og alt for lang

FILM: "Calamity Jane - Vestens vilde datter"

Historien om Calamity Jane har været fortalt masser af gange. Første gang da hun selv dikterede sine erindringer for 125 år siden. Erindringerne blev til en stribe sange. Det blev til adskillige film de seneste 80 år. En musical er det også blevet til. Samt tegneserier.

Kalamitet betyder et uheld, hvor den offentlige forargelse ofte er større end uheldets følger. Det kan også betyde skade, tab med mere. Grundlæggende er der næsten ingen, der bruger ordet mere, og har man tænkt sig at slæbe ungerne med ind for at se denne film, så tag lige en lillebitte snak om hvad en kalamitet er. For ordet bruges i filmen.

I denne film følger vi Martha Jane Cannary som en mindre pige. Mor er død, og Martha - som hun kaldes af sin far - tager sig af de to mindre søskende. Familien er med et vogntog tværs over USA med kurs mod Oregon. Martha bliver mobbet af drengene på vogntoget. Så for at klare sig lærer hun at være som en dreng: Hun kan svinge en lasso, hun kan slås. Men først og fremmest kan hun bande og svovle som en gadedreng.

Den rigtige Calamity Jane var tillige en fabelagtig skytte - men så langt frem når vi ikke i denne historie. Vi møder derfor af lige så gode grunde ikke bagsiden af medaljen: Den store tørst, som også var med til, at hun kom galt afsted i sit voksne liv. 

Til gengæld bekræfter filmen rygterne om, at Calamity Jane - den rigtige - var en særdeles underholdende fortæller.

Første halvdel af filmen slæber sig afsted, og der er noget mere action i anden del. Selv om filmen kun varer 1 time og 25 minutter inklusive masser af rulletekster til sidst, så er den for lang. Der er simpelhed ikke handling til mere end en time.

Animationen er også ganske simpel. Ikke som i Cirkeline - men det er tæt på. Alle baggrundstegninger et statiske. Intet bevæger sig. Her er masser af prærie-billeder holdt i ret skarpe farver, men også holdt i et billedsprog, der er aldeles primitiv. Dette bærer på alle tænkelige måder præg af at være lavet for skrabede budgetter.

Og så må en tegnefilm jo også gerne være sjov. Der er ingen grin her. Lidt spænding - men ikke så meget som et fnis undervejs.

Og for god ordens skyld: Der kan sagtens laves gode film uden ret mange penge. Det er bare ikke det, der sker lige her.

Filmen er en dansk/fransk co-produktion, selv om det franske er det mest dominerende. Men et dansk firma har været med til at lave animationerne. De danske stemmer er nydelige og tydelige. Så lige der er der intet at udsætte.

På grund af coronaen er filmmarkedet jo helt revet fra hinanden det seneste halvandet års tid. Det betyder blandt andet, at denne sommer har budt på ualmindeligt mange animationsfilm til de yngste. De har - for første gang i mange år - virkeligt meget at vælge blandt. "Calamity Jane" er bestemt ikke blandt de bedste. Så se nogle af de andre først. På den måde kan man godt betragte filmen som lidt af en kalamitet.