Skip to main content
Film

Malerens lykkestjerne

Film - ”Bonnard, Pierre & Marthe” Han skitserer febrilsk med ryggen til, mens hun står bagved ham. Papiret er sat direkte op på væggen. - Samler du altid piger op på gaden? Tavshed fra den koncentrerede kunster opslugt af sit arbejde. - Et svar ville ikke skade. Så bryder han tavsheden: - Brysterne, tak. Dem er hun ikke sådan lige klar til at slippe løs, men gør det til sidst. Men da han prøver at stjæle sig til et kys, da hun er på vej ud af døren, får han en syngende lussing. Men deres første møde udvikler sig alligevel til heftig elskov. Filmen med den meget lidt mundrette titel ”Bonnard, Pierre & Marthe” er en farverig, livsglad og jalouxfyldt historie om maleren Pierre Bonnard (Vincent Macaigne) og hans møde med Marthe (Cecile de France). Hun blev hans maleri og kunstneriske virkes lykkestjerne, og det er du ikke i tvivl om, når du oplever Cecilie de France i livfuld aktion. En fattig syerske, som lyver sig til adelstitlen de Méligny, men først og fremmest en kæk pige af f...