1300 kilometers småfilosofi

Film - ”Ad ukendte stier”

Fransk vandretur med filosofiske betragtninger. Måske et oplagt filmvalg for Camino-folket eller traveentusiaster.

Vi andre kan trygt blive hjemme og lade andre om at trave i fodsporene på Pierre (Jean Dujardin).

Han er en 50+årig fransk forfatter, der kommer ud for en selvforskyldt ulykke. Da han i en brandert klatrer rundt på en balkon og kommer slemt til skade. På trods af lægernes advarsel beslutter han sig for at trave tværs over Frankrig.

Og der møder vi ham så prustende og stønnende med travestave, da filmen åbner.

Historien om de 1300 kilometer til fods bliver fortalt i krydsklip, hvad der gik forud, før faldet.

Og nuet her hvor Pierre traver.

Her er masser af prægtige panoreringer ud over den storslåede natur, mens Pierre forsøger at komme overens med sin skæbne, sin mor, sin familie og sin ganske unge kæreste Anna.

Sylvian Tessson har skrevet bogen ”Sur les chemins noirs”, der danner forlæg for filmen. Selv om bestselleren er oversat til dansk, er det ikke én, jeg skal have reserveret på biblioteket.

Forfatterens alter ego, Jean Dujardin, nedfælder sine tanker i en sort lille notesbog, mens han kæmper sig frem. Meget navlepillende, højstemt og selvfedt. Et par eksempler:

Min frelse er i bevægelsen, og bevægelsen vil være min drøm

At flygte er at befri

Sundhed breder sig i kroppen som saft

Alkohol er uskyldig, kun drankeren er skyldig

Fremskridtet er udvikling af en fejltagelse.

Og så videre, og så videre, og så videre.

Undervejs får forfatteren, som har sagt farvel til sit tidligere liv som Score-Kaj, følgeskab af en anden ung vandrer,  en gammel ven og sin søster.

Filmen tager form af en slags altmodisch civilisationskritik af vort moderne samfund og livsstil, som udelukkende fokuserer på produktivitet, effektivitet og lønsomhed.

Så er det godt, at vi har en hvidskjorte-klædt, fransk helt til at trave til, han når til havet og grådkvalt knæler på stranden.

Hvad kom der ud af det, spørger du måske. En ny erkendelse? Jeg aner det ikke!

Sylvian Tessson fik da skrevet en bog.

Men det er dæleme flot filmet. Måske skulle man blot slå lydsiden fra og nyde naturens storslåethed.