Snigmord og kvantefysik

Grafisk roman -Egesborg, Töws og Hoff: ”Tabte somre” 

“Tabte somre” er en grafisk roman om voldsomme kræfter, men fortalt afdæmpet, nærmest tyst. Det er en agenthistorie uden alt det, vi kender fra agentgenren.

Den er ikke prangende og fyldt med action. Den er snarere trist. Men den sætter sine spor i bevidstheden. 

“Tabte somre” begynder i 1937 på stranden ved Brighton, Storbritannien. Familiefaderen Andrew sætter sig i sandet med ansigtet vendt væk fra de andre sommerglade badegæster. Der er noget galt, og Andrews kone ved godt, at der er noget galt, men ikke hvorfor. 

“Tabte somre” hopper ti år tilbage til 1927, hvor arbejdersønnen Andrew Aspinhall og aristokraten William Hamilton bliver rekrutteret som agenter af den britiske efterretningstjeneste.

Kvantefysik er det blevet det helt store forskningsemne, som drøftes af tidens klogeste hjerner. Kvantefysik er blevet en strategisk sag, for det kan bane vej til nye indsigter og nye våben.

Det bliver Andrew og Williams mission at finde ud af, om den tyskfødte fysiker Carl Töws er på vej til at snigmyrde Albert Einstein og Niels Bohr. Og hvis han er, skal de snigmyrde Töws med kniv for at undgå ballade og et strategisk tilbageskridt for videnskaben. 

Andrew og William indvilliger og tager til Bruxelles for at udspionere Carl Töws. De to agenter finder meget hurtigt ud af, at Töws er et rutinemenneske grænsende til det kedelige.

De to agenter finder også ud af, at de er meget forskellige, og at de på ingen måde har samme perspektiv på virkeligheden. Her er de som nat og dag, og faktisk klædt i sort og næsten hvidt.

Andrew støtter sig til en forestilling om det gode ved forudsigelighed og lidt underholdning til aftenlæsningen. William tror ikke på determinans, at noget er eller kan bestemmes på forhånd, men forguder det uforudsigelige. Selv i meget små ting. 

William og Andrew lærer også hinandens ungdom at kende.

Williams far begik selvmord på grund af en æressag, og den 10-årige aristokrat oplevede, at moderen ikke sørgede over tabet af sin ægtemand. Snarere tværtimod.

Andrew er skrap til matematik, men takkede som ung nej til et legat til en prestigefyldt privatskole, fordi han ikke kunne leve med overklassens nedladenhed overfor arbejdere. 

Til at begynde med kan William og Andrew tale med hinanden om deres markant forskellige synspunkter og overbevisninger. Missionen binder dem sammen, på trods af deres forskelligheder.

Og så selvfølgelig deres forkærlighed for pomfrittes.

Men som missionen forløber, uden synlige beviser om et forestående snigmord på de verdenskendte fysikere, bliver stemningen mellem dem mere anspændt. Det kulminerer med en fysisk konfrontation, som de dog får afrundet.

Det er ikke let at være væk hjemmefra og hele tiden på nært hold blive konfronteret med sin modsætning.

Tiden går, og der begynder at komme små tegn på, at Carl Töws er ved at gøre klar til at gennemføre noget. Men Andrew og William kan ikke blive helt enige.

Begivenhederne ender dog med, at de to agenter beslutter sig at afslutte missionen ved at dolke den tyske fysiker. Uheldigvis er der et vidne: Töws’ søn. William kalder instinktivt på Andrew for at sikre, at der ikke er vidner eller et kald efter hjælp. Og den ellers så sympatiske familiefar slukker  sønnens lys.

Herefter bliver der tavst. Uden et ord forlader de to agenter Belgien. Andrew tilbage til sin familie. Mens det er ikke klart, hvad der sker med William.

To år senere får Andrew et telefonopkald fra Londons politi. Kriminalassistent Clark må med beklagelse informere Andrew om, at William Hamilton har taget sit eget liv, men har efterladt en besked stillet til Andrew.

William har besøgt Brighton og spist de famøse fish´n´chips på Andrews yndlingskro. William opsøgte imidlertid ikke Andrew.

Men det er helt sikkert, at William tog til Brighton for at sige farvel. At leve med statsautoriseret mord på samvittigheden er ikke nogen let byrde. Den var for tung for William. Og nyheden om Williams selvmord får også Andrew til at bryde sammen.

“Tabte somre” er underlig. På den ene side er det en historie om en særlig tid i verdenshistorien, hvor agenter og nationer udspionerede hinanden og udvekslede snigmord.

På den anden side handler det om to meget forskellige personer socialt, kulturelt og intellektuelt set. For det tredje er det en historie om et fald, og om at udføre snigmord med statens velsignelse. Der er meget langt fra Andrew og Williams reaktioner på missionen, og så den reaktion en agent 007 vil udvise.

Samtidig handler den om videnskabelige synspunkter og ikke mindst den uenighed, der delte fysikerne Albert Einstein og Niels Bohr, sådan som DTU forsker Ulrich Busk Hoff forklarer i efterordet.

Og endelig er “Tabte somre” en udgivelse, der helt på linje med en række andre grafiske romaner forsøger at bruge formatet til at give læseren mere viden om videnskab – især kvantefysik.

“Tabte somre” er glimrende, på sin helt egen lavmælte måde. Det er lidt af en gåde, hvorfor pomfritten er så centralt et symbol. En jordnær, ganske ordinær ting, der netop skal pege på det tematiske spænd mellem kvantefysik og hverdag. Måske, måske ikke.