Drømmen om at blive kunstner

Thorstein Thomsen: ”En drøm kan være så stærk”

Thorstein Thomsen har skrevet sin sidste bog. Denne hans sidste roman udkom i oktober 2021, godt en måned efter forfatterens død 16. september 2021. Det er en velskrevet kunstner- og kvinderoman – en af den slags romaner, hvor man som læser glemmer at slukke lyset og lægge sig til at sove.

Jeg lærte først Thorstein Thomsen at kende som børnebogsforfatter og ikke mindst som forfatter af gakkede børnerim og remser.

Jeg har læst Frede-bøgerne og Torben-bøgerne højt et utal af gange, ligesom mine børn og jeg har sunget med på sangene fra digtsamlingen ”Jeg er glad for, at hundene ikke kan flyve” med Fredes Backing Band.

Senere kom så romanerne for voksne, som jeg har læst med den allerstørste fornøjelse. 

”Lyngby-trilogien” om at vokse op i 1950´ernes og 1960´ernes Danmark, om drenge, mødre, stedfædre, musik og hverdagsliv. ”Sne på hendes ansigt” om tre generationer af kvinder, om religion, ungdomsoprør og kærlighed. ”Frøken Narvik” om grænselandet, Anden Verdenskrig, Gulag og kærlighed.

Jeg kunne blive ved, for det kunne han bare, Thorstein Thomsen, fortælle en god historie. En historie som både rummer det nære; historien om familien, om kærligheden og hverdagen, og samtidig rummer den samfundsmæssige og historiske udvikling i både Danmark og resten af verden.

”En drøm kan være så stærk” handler om Marianne Jensen, der er født i 1930 på Vesterbro. Vi følger hende fra efterkrigstiden og frem til hendes død.

Marianne vokser op i en arbejderfamilie med mange børn og få penge. Hun har en drøm om at blive kunstner eller malerinde, som hun siger.

Hun tegner meget, og hendes mormor testamenterer penge til hende, så hun kan uddanne sig. Det bliver hendes far, så vred over, at han smider hende ud, da hun er 15 år. Så står hun alene på gaden, og arven kan hun først få, når hun er 18 og i gang med en uddannelse.

Drømmen om at blive kunstner er så stærk, at den kommer til at bestemme resten af Mariannes liv. For på grund af den drøm lader hun være med at stifte familie. For den drøm arbejder hun utrætteligt hele sit liv.

Og hun bliver kunstner, og både beskrivelserne af årene på Kunstakademiet og senere beskrivelserne af arbejdet med kunsten, udstillingerne, sliddet og den manglende anerkendelse er troværdige og så fint beskrevet.

Historien er skrevet i noget så sjældent som anden person ental – en du-roman. Den er velfortalt, en af den slags romaner, hvor siderne nærmest vender sig selv.

Jeg er ked af, jeg aldrig mere skal læse en roman af Thorstein Thomsen, men jeg må glæde mig over alle de bøger, vi fik, både dem til børn og voksne!