Værre end Helvedes forgård

Sebastian Fitzek:"Patienten"

Sebastian Fitzek (1971 -) er en populær bestsellerforfatter på det tyske bogmarked. Hans bøger er oversatte til 24 sprog, og han har solgt adskillige millioner eksemplarer, siden han debuterede i 2006. Flere af hans titler er oversat til dansk, og forlaget lover, at der kommer flere.

Hans hovedgenre er den psykologiske thriller. Vurderingen af ham i den tyske kritik er ikke entydigt positiv.

Han anses på den ene side for at være kongen af thrilleren, og han regnes for håndværksmæssigt at være den mest pålidelige og professionelle blandt forfattere inden for genren. På den anden side finder mange kritikere stærkt ubehag ved hans mange og meget voldsomme voldsscener.

Han har skrevet dramatik, børnebøger, lydbøger, og flere af hans tekster er købt til filmatisering.

På den litterære scene fører han sig meget iøjnefaldende frem: Han har sin egen tur-bus, og han finder usædvanlige steder til oplæsning af sine værker, bl.a. på hospice, hos bedemænd med andagtsale, kapeller og tomme haller. Undertiden er hans oplæsninger akkompagneret af levende musik.

”Patienten” foregår på et psykiatrisk hospitals allermest lukkede afdeling. Her er en morder Guido Tramnitz indsat efter at have tilstået mordet på to børn og det ene barns mor. Myndighederne er tillige overbevist om, at han også har et tredje barns forsvinden på samvittigheden.

For at komme tæt på morderen og for at finde ud af, hvad der er blevet af drengen, lykkes det faderen, Till Berkhoff, at blive indlagt som psykiatrisk patient på samme afdeling som barnemorderen. Men intet i denne roman er hvad, det umiddelbart ser ud til at være.

Det psykiatriske hospital er ikke bare helvedes forgård, det er helvede selv. Meget af plottet består i mange forskellige former for voldelige excesser, som munder ud i en slutning, som den opmærksomme læser et stykke inde i romanen kommer på sporet af. Det spændende er så, om forudanelsen af slutningen nu også bliver til realitet.

Romanen er fortalt i et højt tempo, og delene er ganske fermt skuet sammen. Der er ikke meget overflødigt fedt på fortællingens sider, men denne læser lader sig alligevel føre med til det sidste punktum.

Jeg har givet romanen fire stjerner. Grunden er for det første, at de voldsomme scener har det med at gå i selvsving og derfor for nogen sceners vedkommende kan virke overflødige. For det andet er de fysiske udfoldelser de dominerende.

Den thrillerstemning, som kunne hentes i en uhyggelig omverden eller i personernes indre universer, er stort set fraværende.

For det tredje er de psykologiske forklaringer på de centrale personers udfoldelser efter min smag lidt for primitive. Og endelig for det fjerde har læsere af Fitzeks romaner forholdsvis let ved at forudsige det meste af plottet.

Men især den sidste tredjedel af romanen er elementært spændende.

I Tyskland er der en enorm produktion af kriminalromaner og af krimiserier på alle de tyske tv-stationer. Og der findes mange rigtig gode forfattere inden for genren.

Herhjemme er især Volker Kutscher kendt, fordi hans romanserie om Berlin i Weimar-tiden ligger til grund for tv-serien ”Babylon Berlin”, som dansk tv også har udsendt.

Afslutningsvis skal jeg pege på et par forfatterskaber, som er beslægtede med Fitzek: Andreas Gruber, Alexander Hartung og især Catherine Shepherd (pseudonym). Disse tre forfatteres universer er mindre hårdtslående og mere stemningsbårne.

Den tyske krimitraditions introduktion i Danmark kunne bryde den skandinaviske krimis kedsommelighed og byde på ny interessante universer.

Og der er altså mange flere muligheder end Fitzek.