14. marts kort efter midnat døde min mor...

ESSAY - Søren Ulrik Thomsen: ”Store Kongensgade 23”

Man sætter sig i stolen, og teen bliver skænket. Thomsen stopper Blå Capstan i piben, stryger en tændstik og suger gang i tobakken.

På de næste 96 sider lukker han op for posen og fortæller en historie, der længe har villet frem i lyset.

Søren Ulrik Thomsen har tidligere sporadisk antydet, at hans mor var depressiv og blev behandlet for det. Her kommer historien for fuld udblæsning i al sin begrædelighed.

I seks år røg Hanne Thomsen ud og ind af psykiatriske anstalter. Hun fik det ene elektrochok efter det andet og blev stopfodret med psykofarmaka.

Alt sammen til ingen verdens nytte. Udskrivningerne blev raskt fulgt op af nye indlæggelser, og processen var ved at rive familien Thomsen i tusind stykker.

Til sidst indtræffer miraklet. Søren Ulrik Thomsens mor kommer i behandling hos psykiateren Mogens Jacobsen, som skubber alle hendes journaler til side og simpelthen begynder at tale med hende. ”Hvad er det, du er ked af?”

Det kurerer hende, og får hende op af det depressive dynd. Hun lever herefter et muntert og aktivt liv i fyrre år, indtil dr. Parkinson banker på døren.

Søren Ulrik Thomsen beretter med en intens fortrolighed, præcis som hvis du sad med ham på tomandshånd.

Portrættet af forældrene, den bankuddannede far, hvis lidenskab var billedkunst, og moren, der slugte romaner i rå mængder, er ømt og hjertevarmt.

Lige fra de glade dage i Stevns, hvor en stor bekendtskabskreds spiste, drak, røg og dansede lystigt til musikken fra en Tandberg-båndoptager og til lejligheden i Store Kongensgade 23, hvor morens knaldhårde formørkelser for alvor sætter ind, og Søren Ulriks pubertet eksploderer.

Sygdomshistorien bliver samtidig afsæt for et veritabelt angreb på hele det psykiatriske behandlingssystem.

Danmark er et af de lande, hvor der forbruges mest psykofarmaka, og Søren Ulrik Thomsen rejser børster overfor en lægeverden, der bevidstløs hælder megadoser af Midazolam og Zyprexa i halsen på en patientgruppe, der passiviseres i livstruende grad.

Vi kender primært Søren Ulrik Thomsen f. 1956 som en fremragende lyriker, og i ”Samlede Thomsen” fra 2014 får man hele molevitten samt en stak essays og artikler. I år fejrer han 40 års forfatterjubilæum, hvilket markeres med en genudgivelse af debuten ”City Slang”.

”Store Kongensgade 23” lægger sig tæt op ad et forfatterskab, hvor ordene vejes omhyggeligt, og alt overflødigt er skrabt til side.

(Søren Ulrik Thomsen. Foto: Dirk Skiba Fotografie).