Steinbeck på speed

Raduan Nassar: "Arkaisk jordbrug" “Hvad ville jeg få ud af at være en due? Hvis jeg lagde en olivengren på bordet her, ville De vel kunne anskue den som en buket brændenælder”. Sådan lyder et af de mange højdepunkter i familiesagaen. Den fortabte næstældste søn er vendt hjem, men samtalen mellem ham og patriarken går ikke godt. Den unges kritikpunkter og tilløb til magtovertagelse kan slet ikke finde rum hos den gamle, og lige om lidt føler sønnen sig tvunget til at slå om og annoncere sin ydmyge vilje til at falde ind i rutinen for overhovedet at få sin plads på holdet tilbage. Historien er en tragedie, men slutningen skal ikke røbes her. Det er en arketypisk konflikt mellem generationer og ikke mindst indenfor generationer. Det er Kain og Abel, der udspiller sig i et immigrantmiljø af kristne libanesere i Brasilien. Langt ude og fuldstændig genkendeligt følger vi dramaet i de sidste to akter: Storebror henter lillebror, velkomstfesten går helt galt. Bag denne kulmination ligger årti...