Danmark lige nu

ROMAN - Ole Gadegaard Frandsen: "Aflæring af kærlighed til køer"

Titlen er mærkelig, men præcis. På forsiden vindmøller og køer i det danske landskab, og indeni nogle skæbner i vadestedet.

Aflæring af kærlighed til køer er en samtidsdiagnose, der portrætterer et Danmark ved en skillevej. I århundreder har vi set os selv som et landbrugsland, og de seneste 150 år er det endda et førende landbrugsland med andelstanke og stigende produktivitet, forædling og eksport.

En frontløber hvad angår økologi. Men hvad skal vi nu, lille Danmark?

Ind på scenen træder familien Berg: Asmus er økologisk mælkeproducent med vilje. Han elsker sine dyr og er stolt af at videreføre den ældgamle husdyrproduktion.

Hustruen Eva er statskundskaber og klimaordfører for De Radikale, da hun får en ide med tilhørende parlamentarisk plan. Deres eneste søn Martin er ingeniør i energisektoren og i gang med sit eget lille oprør som kommunalbestyrelsesmedlem for Liberal Alliance. Vi bliver undervejs vidner til, at hans betagelse af en lokal SF-er fører langt.

Familien Danmark er sammensat, og situationen spidser til, da Eva får en chance. En smart intrige katapulterer partiet og hende ind i en midterregering, og så stiger Evas muligheder for alvor.

Hagen ved det er bare, at hendes politiske ide er første skridt til en afvikling eller i al fald begrænsning af den animalske produktion i landet.

Konflikten eksploderer ret hurtigt i romanen, og Asmus og Eva må skilles. Det er voldsomt ømt og ironisk, at konens politiske plan lykkes til skade for hendes mands livsindhold.

Vi følger Asmus’ besvær med at få det til at løbe rundt. Han og den ukrainske medhjælper Marek må indskrænke og finde på andre indtjeningsmuligheder, og da Rusland invaderer Mareks hjemland, henter de mor Irina til gården.

Eva får nogen på hovedet (af Marek, men retssagen falder overraskende ud), men hendes karriere går lige frem og op, da statsministeren får en tagsten i hovedet og dør. Hendes partiformand fældes af en MeToo-sag, et folketingsvalg overrasker, og inden vi ser os om, er Eva statsminister for en flertalsregering hen over midten.

Dette korte, ydre referat yder langt fra bogen retfærdighed, for plottet kan se lidt utroligt ud på afstand.

Men Frandsen lader spillet køre i lidt over 5 år, fra maj 2021 til oktober 2026. Det er lidt af et scoop at digte samtiden ud ad en fremtidig tangent, og det giver rum for det kontrafaktiske spil om statsministeren fra det lille midterparti.

Der er noget Borgen over Christiansborgspillet, og det er tegnet med tungen i kinden, balancerende mellem realisme og satire. TV-journalisten hedder Kåre Kjærsgaard, og en journalist benævnes Bjørn Dølper.

Men magtens centrum er ikke bogens centrum. Samtidsromanen undersøger fronterne i samtiden: Økobønder mod klimaaktivister – hvad betyder bæredygtighed?

En del af interessen samler sig om afstanden fra skrivebord og politikudvikling til madproduktion og reelle vanskeligheder i menneskers daglige tilværelse. Undertitlen En roman om klimapolitik og konsekvenser siger det klart: Der er langt fra lovgivere til dem, der skal følge lovene og leve med følgerne.

Denne konflikt får kød og blod i den sammensatte families krise. Både hoved- og bipersoner er tegnet som rigtige mennesker. De har dybde, erindringer og bevæggrunde, som noteres uden fordømmelse.

De har følelser for hinanden og kæmper med relationerne og sig selv. Frandsen er nærmest på opdagelse i dem. Udover den ulykkesramte minkstatsministers korte optræden er fortælleren undervejs i historien under huden på alle de fem vigtigste. En alvidende stemme på besøg i mange liv.

Indlevelsesevnen er stor, og vi tror på de skridt, vores personer vælger at tage eller er tvunget til at tage. Selv om katastrofen indfinder sig tidligt, fastholder bogen en basal spænding hos læseren, og i kraft af de meget levende bipersoner sker der noget på hver eneste side.

Det skyldes ikke mindst, at dialogen fungerer så gnidningsfrit. De taler, som mennesker taler.

Alle de realistiske detaljer med mad og bilmærker fylder scenerne og relationerne godt ud, og vi kommer vidt omkring i landskabet.

Og så er der humor at finde, også på forbavsende steder. Eva kan ikke nære sig for at fnise til seriøse forhandlinger, og de andre hovedpersoner har også sans for både onkelvitser og andre lune bemærkninger. Hvad en ukrainsk urne i et skab kan komme ud for, skal ikke røbes her.

Gennem det hele løber en stor nysgerrighed og en sympatisk tillid til de mennesker, der skal nå hen over kløfterne i samfundet. Der er brug for bæredygtighed på den lange sigt, men mennesker skal kunne følge med og have tid til at bearbejde deres tab.

Det er en sjov og alvorlig, velfortalt samtidsroman om den nære fremtid, på samme tid både nøgleroman og problemroman.

Skal vi have færre husdyr, mindre mælk og kød? Hvad er omkostningerne ved det? Hvordan får man sit liv til at lykkes, når historiens hjul ændrer på vilkårene? Og hvordan elsker man hinanden imens, tværs over politiske eller nationale forskelle eller endda med svigt og beskyldninger i bagagen?

Bogen forlader Asmus og Eva i en åben slutning, og læseren gad godt vide, hvor de går hen.

Malet selvportræt, Ole Gadegaard Frandsen.