Skip to main content
Roman

Frelsen bærer kaninpels

Mia Dall: "Frank"

Frank. På engelsk betyder det oprigtig og åbenhjertig, men i Mia Dalls debutroman er det navnet på en kæmpemæssig, menneskelignende kanin bærende en metalmaske.

Masken skjuler Franks ansigt, men hans øjne er hvide plastickugler, og tænderne er gule kranietænder.

Frank dukker op i tide og utide og stiller spørgsmålstegn ved jeg’et’s handlinger og motiver. Ikke ganske ulig den hvide kanin i Lewis Carrols ”Alice i Eventyrland”, ofte omtalt som børnebog, men faktisk ret skræmmende i sin surrealistiske skildring af Alice og hendes oplevelser

Jeg’et er kvinde og romanens fortællerstemme, og Frank fungerer som en slags følsom detektor, en scarry monster-model, der hele tiden sætter sin pote lige der, hvor det gør allermest ondt.

For jeg’et er en anorektisk, spiseværgende, venstreorienteret perfektionist, som forsøger at finde en anden vej ud af sit liv – altid tjenestevillig, altid ydmyget, usikkert kontraktansat, bedst ...