En kvindes vej til magten

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: ”Margrete I"

Da Margrete, Valdemar Atterdags yngste datter, er 10 år, dør hendes elskede storebror Kristoffer. Han var kong Valdemars eneste levende søn. Margrete, der allerede er bortgiftet til norske kong Håkon, men har fået lov at blive hjemme, indtil hun bliver lidt ældre, sendes nu til Norge, hvor hun skal være dronning af Norge og hustru til den 13 år ældre Håkon.

Det er sådan, det er at være kongedatter i 1363. Margretes opgave er at være et bindeled i en alliance, en skakbrik i et politisk spil og selvfølgelig at føde arvinger. Som der står i romanen; ”Det handler om forbindelser og slægt, jord og magt.”.

Gennem den 600 sider lange roman følger vi herefter Margretes liv og vej til magten.

Som barnebrud i Norge, i ægteskabet med Håkon, som først fuldbyrdes, da Margrete er 15 år – alle venter ellers på en graviditet – og fødslen af arvingen, prins Oluf, da Margrete er 17 år.

Da Valdemar Atterdag fem år senere ligger for døden, lykkes det Margrete med sin fars og sin egen trofaste rådgiver Henning Podebusk at samle den fornødne opbakning til at gøre Oluf til konge og hende selv og kong Håkon til hans formyndere.

Vejen til magten og til ét samlet Norden er begyndt.

Med sig på den lange rejse fra klogt og videbegærligt barn til strategisk og taktisk statsoverhoved er Podebusk, samt Margretes personlige tjenestepige, Kerstin.

Det er Valdemar, der har sørget for, at Kerstin tager med Margrete til Norge. Ingen ved helt, hvem Kerstin er. Om hun er Valdemars uægte datter, eller om hun er elverpige, der står i forbindelse med de underjordiske, hvilket mange tror. Margrete forstår ikke altid Kerstin, men deres liv væves tæt sammen i mange år.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet et på alle måder stort historisk værk om en markant kvindeskikkelse i Danmarks og hele Nordens historie. Det var som bekendt Margrete, der er i 1397 samlede Norden i Kalmarunionen.

Et psykologisk portræt af kvinde, der var langt forud for sin tid. En kvinde, som ikke kun ville være en brik i et storpolitisk spil, men selv havde viden om og magt til at påvirke det spil. I romanen beskrives Margrete som en intelligent og troende kvinde, men også som en utålmodig og temperamentsfuld kvinde.

”Der er sådan en trængsel i hende, at hun risikerer at løbe andre over ende, hvis hun ikke behersker sig. Tanker er uld, der må kartes, før det skal spindes og trækkes ud i tynde og ordentlige tråde, så andre end hun selv begriber, hvad det uld skal bruges til.”

Samtidig var hun en god strateg og forhandler, en usædvanlig politisk begavelse. Der har manglet dette portræt af hende.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en lang række romaner, mange af dem historiske. Om Hildegard af Bingen, dronningen af Saba og den forrige om sorgens grundstof. Hendes romaner er altid velskrevne, velresearchede og uhyre interessant læsning.