Aalborg under Kejserkrigen

Historisk roman - Lars Jespersen: ”Boghandlerens søn”

Mange husker måske svagt 30 årskrigen 1618-1648 som et stort, europæisk stykke militærgalskab, men er sig ikke bevidst, at krigen også forplantede sig til Nordjylland og Vendsyssel.

Selv i Skagen blev indbyggerne bedt om at finde krudt og kugler frem og være på vagt.

I Aalborg gik det anderledes alvorligt til, da kong Chr. IVs tyske hjælpekorps, som skulle forsvare Jylland, blev nedkæmpet ved fjorden af vendsysselske bønder under ledelse af Lars Dyrskiøt, hvorefter tyskerne gik i gang med at udplyndre byen.

Ikke mange har givet dette dramatiske stof en skønlitterær behandling, men nu gør Lars Jespersen f. 1963, tidligere chefredaktør på Nordjyske Medier, et hæderligt forsøg.

1600-tallet i byen ved Limfjorden var ikke for tøsedrenge. Der var voldsomme bataljer omkring korn-embargoen, og så havde man pesten, som rask væk minimerede byens befolkning betragteligt.

Ganske som sygdommen forlod Jomfru Ane Gade, kom så Kejserkrigens pjaltede tropper, der voldtog og plyndrede, som de havde lyst.

Lars Jespersen ruller historien ud i koncentreret form fra 1624 til 1628 i et sceneri, hvor det myldrer med durkdrevne købmænd, håndværkere, søfolk, skøger, præster og hædersmænd som skomagersvenden Filthat, Sorte Kresten og Gabriel Svingfyr.

Drukkenskaben florerer, utøj er der nok af og levealderen overskuelig. Der gøres kort proces, og byens bøddel har nok at se til.

I den historiske ramme, som der er gjort gevaldigt meget ud af, udspiller sig også beretningen om boghandlersønnen, der er på jagt efter sin forsvundne far og præstedatteren, som prøver at hæve forbandelsen over sin omtågede moder.

En anden central skikkelse i bogen er storkøbmanden Jens Bang, der er i fuld sving med at bygge sit stenhus, da romanen tager sin begyndelse.

Bogens historiske korpus fungerer rigtig godt, og man må ind imellem holde sig for næsen, når man flakker rundt i Algade eller bænker sig i ”Hullet” eller ”Den stædige stud”.

De drabelige, blodige krigshandlinger er der også i den grad belæg for, men det kniber mere med persontegningen, når det gælder de fiktive hovedpersoner, boghandlersønnen Daniel og præstedatteren Christine, hvis skæbner på lidt for eventyrligvis flettes sammen, og hvor der naturligvis opstår varme følelser.

En svag henkogning af stoffet kunne måske have været gavnlig, men ellers må man sige, at det ikke er nogen dårlig debut for Lars Jespersen som romanforfatter.