Skip to main content
Violinpigen

En klassiker fra Knud Romer

Roman - Knud Romer: ”Pigen i violinen”

Knud Romer f. 1960 er her og der og alle vegne. Han har i årtier været en sprælsk og fuldstændig uregerlig stemme i den kulturelle debat, altid med markante synspunkter leveret med et velsmurt snakketøj.

Man kender ham fra romanerne ”Den som blinker er bange for døden” og ”Kort over døden”, men nu overrasker han alligevel totalt med en krystalklar og sublim roman om en pige, der som fem-årig får en violin stukket i hånden.

Karrieren som violinist bliver for hende en manisk og sygelig proces. Hun plages af undervisere og repetitører, som driver hende tæt til et umusikalsk vanvid, men violinen og metronomen holder hende på et aparte spor, der spærrer for udsynet til den virkelige verden.

Hun havner under vingerne på den utilregnelige, musikalske indpisker Arenkow. De benhårde undervisningstimer er ved at tage pippet fra hende.

På vej mod den store solistkarriere lander hun hos den georgiske pian...