Fangelejrenes historie - komplet

FAGBOG - Henrik Skov Kristensen: ”Gestapos fangelejre i Danmark : Horserød 1943-44, Frøslev 1944-45”

Der er kun lidt godt at sige om den epidemi, der lammede hele kloden sidste år. På plussiden må man dog konstatere, at de langvarige nedlukninger også pludselig gav folk en uforstyrret arbejdsro, som satte dem i stand til at løse opgaver, der ellers havde lange udsigter med at blive realiseret.

Sådan blev det for historikeren, cand.mag., dr.phil. Henrik Skov Kristensen f. 1953, mangeårig leder af Frøslevlejrens Museum ved Padborg, som nu kunne realisere et længe næret ønske om at levere en samlet beskrivelse af Horserødlejren og Frøslevlejren for den periode af besættelsen, hvor lejrene var under skarp, tysk kommando.

Der er ikke tale om et spritnyt forskningsfelt for Skov Kristensen, som allerede i talrige bøger og artikler har beskæftiget sig med de to lejre.

”Gestapos fangelejre i Danmark” er ikke desto mindre et fremragende pionerarbejde, fordi den bygger på Kommandantsskabsarkivet, det eneste nogenlunde intakte, tyske embedsarkiv vedrørende fangelejre, som er bevaret fra 2. verdenskrig.

Tyskerne var ellers flittige til at slette sporene efter sig, men sådan gik det af forskellige årsager ikke med papirerne fra Horserød og Frøslev, som i dag ligger trygt og godt i Rigsarkivet og omfatter 30.000 aktsider, der altså ikke tidligere er blevet benyttet i forskningen af besættelsestiden.

Forfatteren har gennempløjet materialet, som rummer fangejournaler og en omfattende korrespondance vedrørende aktiviteterne i lejrene.

Samtidig har Skov Kristensen trukket på de mange trykte og upublicerede beretninger fra folk, der overlevede opholdet i de tyske fangelejre. Det resulterer i en fascinerende, dybt engageret fremstilling af den tilværelse, som de 8000 internerede fanger gennemlevede frem til befrielsen i 1945.

Horserød og Frøslev var ikke badehoteller, men forholdene var alligevel på alle måder langt fra det, der blev budt på i de tyske tugthuse og udryddelseslejre.

For 2.100 af de internerede var der desværre kun tale om et midlertidigt ophold, inden de blev ekspederet videre til en fatal skæbne i tyske koncentrationslejre, Neuengamme, Ravensbrück eller Sachsenhausen.

Beskrivelsen perspektiveres yderligere med et blik til Norge, hvor forholdene i fangelejrene i Grini, Falstad og Espeland på mange måder var parallelle med de danske lejre.

Men hvor de tyske invasionsstyrker udøvede en ekstra brutalitet samtidig med, at fødevaresituationen i Norge som bekendt var katastrofal, så der rådede regulær hungersnød i de norske lejre.

Fortællingerne om dagligdagen i lejrene, om flugtforsøg, henrettelser og den evige frygt for at blive sat på listen over de næste, der skulle deporteres eller sættes på himmelfartskommando som gidsler på de tyske troppetransporttog, er dybt bevægende.

Interessant er også portrætterne af de skiftende tyske kommandanter og vagtpersonalet i øvrigt.

Frøslevlejeren blev efter befrielsen omdøbt til Fårhuslejren, hvor man internerede og afstraffede landssvigere til 1949. Efter at have tjent forskellige andre formål blev Frøslevlejrens Museum indviet i 1969.

Med ”Gestapos fangelejre i Danmark” er et vigtigt kapitel i besættelsestidens historie blevet skrevet. Henrik Skov Kristensen gaber over et omfattende materiale, men kæben går ikke af led.

Det er suverænt godt gået.

Arkivfoto, sort-hvid ovenover: Lilly Gram Jensen og Bent Clausen vendte  6. maj 1945 hjem til Skagen fra Frøslevlejren og blev modtaget af skagboer i store mængder.