Glæden ved sliddet forsvandt

Hans Otto Jørgensen: ”Dead Man Walking” Da jeg var dreng hjemme i de røde blokker på Lindegårdsvej i udkanten af Frederikshavn, løb jeg hele tiden nede på et lille landbrug. Familiebruget – for det var det jo, men det anede jeg intet om dengang – blev drevet af ægteparret Verner og Ottine. De var barnløse, og Ottine havde fået sit navn, fordi hun egentlig helst skulle have været en dreng og på forhånd var tildelt døbenavnet Otto. Nummer otte i børneflokken. Det blev så til Ottine, da hun desværre ikke kunne leve op til forventningerne. Gården lå blot nogle få hundrede meter væk nede ad grusvejen bag ved Hjørringvej Skole, hvor jeg gik til tredje klasse. Et gammeldags landbrug med høns, grise, køer og kalve, og alle os drenge fra blokkerne elskede at komme der. Her blev vi sat i arbejde og følte os nyttige. Lærte at stakke hø, køre med Massey Ferguson, før vi blev konfirmeret, skar kålrabiroer på hakkelsesmaskine til kalvene, og en af mine største oplevelser var, da jeg blev sat til at ...