Skip to main content
BOG - Overvågning

Der bliver holdt øje med dig

BOG

Andreas Marklund: “Overvågningens historie. Fra sorte kabinetter til digital masseovervågning”

 

Kender man sine fjenders planer, kan man besejre dem. Kender man sine kunders behov, kan man tjene penge på dem. Kender man vælgernes ønsker, kan man få dem til at stemme på sig.

Viden er magt. Så enkelt er det, og derfor har denne verdens magthavere til alle tider benyttet sig af overvågning.

Hvordan stater har overvåget deres reelle eller indbildte fjender, er emnet for denne bog skrevet af Andreas Marklund, svensk historiker og forskningschef ved ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation – i København.

Marklund indleder sin fortælling i 1600-tallet, hvor Europas enevældige konger havde nok at gøre med at holde styr på undersåtterne. Således også i Frankrig, hvor kongens magtfulde førsteminister, kardinal Richelieu, opbyggede en hemmelig overvågningsenhed, kendt som “det sorte kabinet”.

Ekspert i at læse krypterede breve

Enheden blev ledet af matematikeren André Rossignol de Roche, der var ekspert i at afkode krypterede breve. Det gik blandt ud over huguenotterne i 1625 under belejringen af deres højborg Réalmont, da Richelieu via et opsnappet brev fandt ud af, at forsvarerne var ved at løbe tør for både ammunition og kampmoral.

Op gennem 1700- og 1800-tallet var den statslige overvågning hovedsagelig rettet mod enkelte individer, både egne borgere og udlændinge. Med fremkomsten af telegraf og siden telefon blev masseovervågning mulig, og med Første Verdenskrig blev den globale overvågning født, ifølge Marklund:

“I løbet af nogle hektiske dage i begyndelsen af august 1914 lagdes grundstenen til verdens første globale overvågningssystem. Det var et britisk system”, skriver han med henvisning til, at Storbritannien sad på de vigtigste dele af det internationale telegrafnet.

Zimmerman-telegrammet

Blandt meget andet opsnappede og afkodede briterne det berømte Zimmermann-telegram, hvor den tyske udenrigsminister forsøgte at lokke Mexico til at erklære USA krig. Det telegram blev en medvirkende årsag til, at USA gik med i krigen.

Når det handler om en stats masseovervågning af egne borgere, er Marklund selvfølgelig nødt til at nævne Stasi-tiden i Østtyskland. Her var hele to procent af befolkningen beskæftiget med at holde øje med resten. Det skabte en angst, som var “regimets livseliksir”.

Marklund fortsætter sin gennemgang op til nutiden, hvor nettet spiller hovedrollen. Nu handler overvågning ikke kun om sikkerhed, men også om penge. Overvågningskapitalisme, hedder det. Tech-giganterne høster viden, der  udnyttes kommercielt – og politisk, som da Facebook solgte oplysninger til virksomheden Cambridge Analytica, der anvendte dem til at påvirke de amerikanske vælgere til Trumps fordel i valgkampen mod Clinton i 2016.

Overvågning er krænkelse

Helt grundlæggende er overvågning en krænkelse af privatlivets fred. I et totalitært samfund er magthaverne ligeglade, men i et demokratisk samfund er det til stadighed en diskussion, om og hvornår overvågning er berettiget. Kan man forsvare et demokrati med udemokratiske metoder?

Den diskussion beskæftiger Marklund sig indgående med. Hvor villige vi er til at give køb på privatlivets fred, afhænger af omstændighederne, påviser han. Et illustrativt eksempel er afsløringen af det verdensomspændende, amerikansk-baserede overvågningssystem Echelon sidst i 1990’erne. Det fik EU-Parlamentet til at fremsætte en række forslag til at beskytte borgeres private kommunikation bedre.

Og så blev al overvågning tilladt

Forslagene blev fremsat 5. september 2001 og skulle sendes videre til USA. Seks dage senere fløj to fly ind i World Trade Center, og så var alt ændret. NSA fik frie hænder til at overvåge al kommunikation ind og ud af USA uden at spørge om lov først.

Et andet eksempel på diskussionen om overvågning kontra privatliv er den aktuelle pandemi:

“Kampen mod coronavirussen lader til at have resulteret i en betydelig optrapning af den statslige overvågning i store dele af verden”, konstaterer Marklund.

Solidt kendskab til tingene

Hans gennemgang af det evigt aktuelle emne er velskrevet og vidner om et særdeles solidt kendskab til området. Titlen er dog noget misvisende, eftersom Marklund ikke kun begrænser sig tidsmæssigt, men også geografisk til en række europæiske lande – Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland og Frankrig – samt USA. Det havde været højst relevant at medtage eksempelvis Kina.

Som Marklund selv forklarer i et efterord, er bogen en syntese af tidligere forskning, herunder ikke mindst hans egen. Det er rimeligvis forklaringen på den uforholdsmæssigt store rolle, Sverige og Danmark spiller i bogen. Overvågningen i netop de to lande har formentlig ikke adskilt sig nævneværdigt fra den, der er foregået i andre lande, men det er jo svært at vide, når man får meget lidt at vide derom.

  • Andreas Marklund: "Overvågningens historie. Fra sorte kabinetter til digital masseovervågning"
  • 302 sider. 300 kroner. Gads Forlag.