Miskendt sangskriver

Biografi - Gorm Henrik Rasmussen: ”Pink Moon – en fortælling om Nick Drake”

Hvem hører i dag Donovan, Moody Blues eller Fairport Convention? Eller for den sags skyld den britiske sangskriver Nick Drake, død kun 26 år gammel, som følge af en overdosis af antidepressive piller?

Det gør den Aalborg-fødte forfatter Gorm Henrik Rasmussen, i dag 68 år, der som ung mand flyttede til København for at blive digter og bl.a. blev en del af kredsen omkring Michael Strunge.

Her hørte han tilfældigt Drakes tredje album ”Pink Moon”, og blev betaget af mandens stemme, guitarspil, sangtekster og sørgelige skæbne.

Anerkendt i en alt for lille kreds af musikkendere og fans slog den britiske sangskriver aldrig igennem i sin samtid, isolerede sig mere og mere og havde lange depressive perioder

Hans død blev af samtiden i 1974 tolket som selvmord, men den efterladte familie mente, at der var tale om en ulykke. Drake havde ikke efterladt et afskedsbrev og var samtidig rent psykisk i bedring og havde bl.a. indspillet fire numre til et fjerde album.

”Pink Moon”-biografien var den første om Drake, skrevet i perioden 1980-81 af danske Rasmussen, bl.a. baseret på interviews med Nicks forældre, og senere omarbejdet, da Drake både i 80-erne og senere 90-erne blev genstand for fornyet interesse af grupper som Coldplay og Starsailor.

Udgivelsen her er så tredje opdaterede version med yderligere research, tilføjet brevudveksling med Drakes forældre og besøg i England på de steder, hvor den unge guitarist og sangskriver levede, inden han som 23-årig flyttede tilbage til sine forældre. Og her døde. 26 år gammel.

Det er en tekst, der går tæt på, og nærmest lever sig ind i hovedet på Nick Drake.

Skifter mellem rene fiktionsafsnit, hvor Rasmussen forestiller sig, hvordan Drake har haft det, når han gik ensom gennem nattens mørke, røg en joint eller pludselig fik en inspirerende linje foræret en sen våd aften på den lokale pub.

På den måde svinger Rasmussen hele tiden mellem fiktiv indlevelse og højstemt musikalsk analyse af Drakes tekstunivers og musikalske formåen.

Hans guitarspil var ganske uortodoks anderledes, og ligesom den i dag 80-årige Joni Mitchell yndede han ”strange tuning”.

Stemte en streng en tone eller to under en lav og omvendt, og når han spillede live på sin Martin-guitar måtte han hele tiden stemme om mellem numrene, hvilket heller ikke gjorde det nemt at fastholde datidens hippiepublikums opmærksomhed.

Samtidig giver bogen ved siden af Drake-portrættet ganske glimrende tidsbilleder, som når Drake og venner tilfældigt møder Rolling Stones-kendisser som Brian Jones og Keith Richards i Marrakesh.

Det er lidt af en tidsrejse tilbage til dengang og tidsånden præget af 68-oprøret og bruddet med datidens konventioner. Hele tiden båret af forfatterens personlige fascination af Drakes sange og skæbne. "Sange, som gør dig næsten lykkelig midt i din ulykke og momentant forsoner dig med tanken om, at også du skal udslettes, som en gnist i et bål".

Som der står et sted.

En fabulerende, grundig researchet og velskrevet bog, der bringer dig nærmere til Drakes drømmende, indadvendte sørgmodige stemme.