På sporet af USA

Rejsebog - Gorm Henrik Rasmussen: ”På sporene – Rejsebilleder fra Amerika”

Det er nærmest en bog til tiden … Du ved den tætte kamp og dybe uenighed mellem præsidentkandidaterne Trump og Kamela Harris, der også afspejler sig i de amerikanske vælgeres tiltro til demokratiet.

Hvis du har haft den opfattelse, at amerikanerne på mange måder minder om os – altså europæere eller skandinaver – når det gælder grundlæggende livsopfattelse, så er denne bog på mange måder en tyk, tyk understregning af, at sådan er det slet ikke.

Eksil-aalborgenser og forfatter Gorm Henrik Rasmussen, født 1955, drog til USA i 2009. Dengang var Barack Obama nyvalgt præsident og tiltroen på, at der ville ske store og afgørende forandringer var stadig rimelig intakt. Sundhedsreform og moderat regulering af den mest frådende kapitalisme var på programmet.

Rasmussen fik råd til rejsen efter salget af hans fars hus. Den far, der er så nærgående, nærmest skånselsløst beskrevet i romanen ”Girafhuset” (2016).

Læs den endelig. Den er god.

På den to måneder lange togrejse rundt i det store land tog Gorm notater, og læseren møder undervejs på den skinne-bårne rejse en række mennesker.

Det er sådan en ganske kalejdoskopisk skildring med selvoplevede erfaringer med at skaffe rimeligt husly og forplejning, samtidig med at rejsebogsforfatteren falder i snak med hjemløse, advokater, gadeartister og digtere.

Specielt den herhjemme nok ret ukendte Elisha Trammell Combs, beatdigter og nøgenmodel, bliver en slags mentor og vidende orakel i forfatter Rasmussens egen plan om at søge i sporene efter de store stilskabende beatskribenter, Kerouac, Ginsberg og Burroughs.

Den rejse er blot en del af bogen. Og i virkeligheden måske den mest uinteressante. Selv om Rasmussen givet har været båret af et indre, brændende ønske om at komme tættere på det miljø og de steder, som var med til at forme netop dem

Nej, Rasmussens styrke ligger mere i de portrætter, han skaber af de mennesker, som han tilfældigt møder undervejs rundt i USA.

Selv de almindelig er faktisk ganske ualmindelige, og han giver dem en stemme, som virker autentisk og ægte.

Den tidligere heroinhandler, der nu har lever et normalt liv i snart 30 år, men hvis 17-årige datter stak af i sidste uge. Eller den lidt forskruede sælger, der har komponeret en barbecuesauce, der forbinder mad og sjæl.

Det er gode portrætter, mens vi rasler videre på skinnerne og besøger bl.a. New York, New Orleans og San Francisco i en lang strøm af selvoplevede begivenheder og kommer tætter på den særlige amerikanske grundlov, som de alle på et eller andet niveau tror på.

Du kender den. De kender den. Den er ganske enkel og med til at forme landet og dets indbyggere:

”Enhver er sin egen lykkes smed”, lyder den. Nærmest formet i 24 karat guld.

Et af de bedre kapitler eller måske rettere afsnit hedder ”Store Stygge Ulv”, hvor vores forfatter er lige ved at tro, at han er bumpet ind i selveste William Faulkner, sydstatsforfatteren, der fik Nobelprisen i 1950. Kendt for bl.a. romanen ”Brølet og Vreden”.

Her forener det litterære og det personlige sig på smidig vis for Dough, det hedder han, er faktisk advokat og ikke Faulkner, men også digter, og sammen ender de to på en spirituel druktur med plads til både samfundskritik, Ibsen og Henry Miller.

Rasmussen skriver som vanligt fermt, præcis og farverigt, men den kalejdoskopiske mosaik samler sig aldrig rigtig. Det er en kærlighedserklæring til USA, især med fokus på nogle af landets store skribenter.

Men det bliver lidt skydning med spredehagl, underholdende og sært, og kan minde om at gå til freakshow for at se gummipigen, skildpadden med to hoveder og sværdslugeren. Sådan som Gorm også gør

Glimtvis er det godt, men som læsningen skrider frem også for vidtfavnende uden et målrettet sigte. Causerende om og på sporene, men aldrig rigtig samlende sig til en fuldtonet, skarp analyse af ulighedssamfundet, der tror mere på individet end på fællesskabets styrke.