Skip to main content
Roman

Kvinden bag linsen

Roman - Christina Englund: "Slugt"

Den amerikanske fotograf Francesca Woodman blev kun 22 år. I januar 1981 tog hun sit eget liv. Christina Englund har skrevet et fremragende romanportræt af hende.

Romanen foregår i det sidste halve år af Francesca Woodmans liv, hvor hun psykisk får det dårligere og dårligere, uden at de, der er tæt på hende, vel helt egentlig forstår, hvor dårligt.

Francesca Woodmans forældre var begge kunstnere; Betty Woodman var keramiker og George Woodman maler. Da Francesca var 12 år gammel, lånte hun sit fars kamera, og hun fandt med det samme sin kunstneriske måde at udtrykke sig på.

Et sted i romanen siger romanens Francesca: ”Linsen var præcis, hvad jeg havde manglet for at indramme verden, den gjorde alting sprødt og særligt, gjorde det uendeligt meget lettere at vælge ud og skære fra.”

Og hun var meget talentfuld, Francesca. Allerede i gymnasiet begyndte hun at udvikle sine færdigheder med fotografiet og...