Fysikkens smukke verden

Giorgio Parisi: ”I en stæreflok”

Det er formidling på allerhøjeste niveau når nobelpristageren i fysik 2021 Giorgio Parisi, fortæller om sit arbejde med komplekse systemer, springglasser og kvanteteori.

De fleste ville sikkert stå af her og sige: ”Det forstår jeg mig ikke på”. Men giv det en chance. Denne anmelder er heller ikke fysiker, men tro mig – det giver mening.

Giorgio Parisi åbner bogen med en beskrivelse af et forskningsprojekt, der med eksemplificering i stæreflokke i Rom skal beskrive ”individers komplekse kollektive adfærd”.

Den kvikke læser vil straks indvende ”Jamen stæreflokke og sort sol har da noget med Sønderjylland at gøre”. Sagen er dog den, at når stærene trækker sydpå, så ender de ofte i Italien og Rom, hvor man i vintermånederne kan iagttage præcis samme fænomen.

Når interessen er faldet på netop stæreflokkene, så er det fordi der er en sammenhæng mellem dem og den røde tråd i moderne forskning: ”at forstå vekselvirkningen i et system bestående af et stort antal indbyrdes agerende aktører”.

Disse aktører kan være for eksempel være elektroner, atomer, spin eller molekyler. Den forskning kan være springbræt til en bedre forståelse af økonomiske og sociale fænomener. Med andre ord: ”Vi må prøve at forstå sammenhængen mellem de enkelte individers adfærd og den kollektive adfærd”.

Så er vi fremme ved Giorgio Parisis evne til at anskueliggøre, hvordan forskning i meget komplekse og nørdede emner kan have en stor samfundsmæssig værdi.

Når han enkelte steder i bogen bevæger sig ind meget specialiserede og forskningsrelaterede problemstillinger, så formår han altid at sætte det store perspektiv på til sidst.  

Med indlevelse fortæller Giorgio Parisi om sine egne forskningsprojekter fra 1970’erne, og frem til han modtager Nobelprisen i fysik i 2021. Selvom det er komplicerede emner såsom matematikkens betydning for fysik, komplekse systemer, faseovergange og springglasser han fortæller om, så er sproget både klart og læseværdigt.

Parisi dykker også ned i hvordan forskningsideer opstår og i den forbindelse, sprogets betydning. Han påpeger, det er ekstremt vigtigt at give tankerne form gennem ordene: ” ord er magtfulde, de hægter sig på hinanden og tiltrækker hinanden”. 

Med en række anekdoter bevæger Parisi sig rundt i fysikkens verden. Eksempelvis fortæller han, hvordan det at kende konklusionen på forhånd, ofte kan være befordrende for store forskningsresultater. Her bruger han som eksempel,Einstein og hans udformning af relativitetsteorien.

Giorgio Parisis bog skriver sig ind i en række værker, der fra hver sit specielle hjørne af videnskaben, formidler stærkt specialiseret viden.

Eksempler herpå er Fredrik Sjøbergs ”Fluefælden” (2004), der tager sit udgangspunkt i forskningen om svirrefuer og vor egen Peter Lund Madsens ”Dr. Zukaroffs testamente” og ”Frihedens pris”, som bevæger sig i hjerneforskningens univers.

Til sidst i bogen argumenterer Parisi for vigtigheden af at formidle videnskab for ”almindelige” mennesker, fordi vores samfund og den økonomiske udvikling bygger på videnskabelige fremskridt. Han advarer samtidig mod nogle, nutidige, stærke antividenskabelige tendenser, bl a. eksemplificeret i fornægtelsen af COVID-19.

Bogen er en øjenåbner i forhold til at se overraskende sammenhænge i vores nutidige tilværelse.                                 

Foto: Francesca Maiolino