Tines dyrekreds

BOG & CD - Tine Lilholt: “Dyrekredsen”

Tine Lilholt (født 1958) er nordjysk fløjtenist, der i 1983 sammen med sine brødre Christian og Lars dannede Lars Lilholt Band, der som bekendt opnåede og stadig nyder stor succes. Klaus Thrane (født 1955) er nordjysk trommeslager, der har gjort sig bemærket i utallige sammenhænge som sådan, bl.a. i Coma og Rockmaskinen, og siden 1987 i Lars Lilholt Band.

Tine forlod bandet i 2004, Klaus i 2014. Siden 1993 har de dannet par både privat og kunstnerisk. De udfolder, med base i Gammel Skørping Skole, deres musikalske talenter sammen og med andre, men ikke nok med det - de har også udviklet andre kunstneriske talenter.

Tine som komponist og billedkunstner, Klaus som producer, komponist og pædagog. De giver også koncerter på deres ret forskellige instrumenter, ofte med deres egen musik.

I slutningen af 2023 udgav de Tine Lilholts bog "Dyrekredsen. De 12 stjernetegn beskrevet gennem maleri, modetegning og musik", bestående af tekster, billeder og en cd med musik af Tine.

Tekstdelen indeholder en glimrende beskrivelse af hele projektet, forbindelsen mellem visuel og lydlig kunst, inspirationen fra astrologi m.v.

Dernæst en kort, kvalificeret indførelse i det fagområde, astrologi udgør, en gennemgang af hver af de 12 stjernetegn i relation til billedkunsten og en glimrende artikel af Thrane om den musikalske proces.

Endelig beskrivelser af de 12 stykker musik i forhold til stjernetegnene. Alt sammen velskrevet og interessant.

Billedsiden tager udgangspunkt i Tines barndom, hvor hun, sikkert som mange børn, tegnede og malede, bl.a. en mængde modeller i tidens modetøj og hvad hun nu fantaserede om.

Der findes en fornem dansk tradition for modetegning, som Tine Lilholt fint skriver sig ind i. Hendes tegninger giver mindelser om koryfæer som Maggi Baaring og Hans Bendix, der for snart 100 år siden gjorde disciplinen stueren.

Lilholts collager med blandingen af tegning, maleri og verbale udtryk fra astrologien er original og virkningsfuld.

Musikken viser Lilholt ikke blot som komponist men som musikalsk multitalent, der også mestrer harpe, keyboard og guitar.

Den er melodiøs, smuk og lyttevenlig, med inspiration fra folkemusik, men alligevel med en vis rytmisk "modernitet".

Man skal nok lytte de små karakterstykker flere gange i sammenhæng med det øvrige materiale for at få den fulde oplevelse, men det er vel også meningen. Lilholt og Thrane får ledsagelse af en håndfuld gedigne musikere på instrumenter, de ikke selv trakterer.

Når man, som jeg, ikke er helt overbevist om astrologi og den slags, er det velgørende, at Klaus Thrane i et efterskrift lufter en vis skepsis over for fænomenet.

Eller rettere: Han sætter det ind i en rationel kontekst som udtrykker forståelse for den store opmærksomhed, astrologi er til del. Jeg kunne ikke lade være med at tjekke mit eget stjernetegn.

Det passede chokerende godt, med de karakteristika, der beskrives om "mig", men jeg havde lidt vanskeligt ved umiddelbart at forbinde det med billeder og musik.

Alligevel er det en betagende helhedsoplevelse man får med udgivelsen, der virker som Lilholts selvportræt og har været flere år undervejs.

I et videointerview, der linkes til i bogen, fortæller forfatteren om sin interesse for stjernetegnene og processen med at beskrive dem i tekst, billede og musik, det sidste i tæt samarbejde med Thrane.

Det må være én af de seneste års smukkeste og mest ambitiøse nordjyske kunstudgivelser.

Fotos fra bogen: Anne Mette Welling, Lilholt og Thrane.