Knudemand Børge

Roman - Bent Haller: ”Stuepigen og kranføreren”

Børge er kranfører og elskede sin kone Tove. Hun gjorde ham så lykkelig og så ulykkelig. Og nu er hun væk.

Nu er Børge på vej op i værftets store kran for at tænke tilbage på det liv, de havde sammen. Med to nu voksne børn, i medgang og modgang. Med seks elefantøl og tobak til piben til funderingerne.

Bent Hallers nye jeg-roman tegner et tidsbillede af Frederikshavn, hvor han selv blev født og voksede op, fra besættelsesårene og frem til engang omkring 1985. Samtidig med at den fortæller historien om to som elskede hinanden, men hvis hemmeligheder og fortielser ødelagde så meget for dem.

Deres historie er med til at give bogen en sejt stigende spændingskurve.

Men tro nu ikke, at det er Hallers selvbiografiske stemme, vi hører fortælle. Det er skam fiktion det her.

Vi møder jeg-stemmen og fortælleren Børge, da han knokler som bondedreng på et fattigt husmandsbrug ved Knivholt. Men Børge vil noget andet med sit liv. Han vil til Frederikshavn og søge job på værftet og samtidig slås med tyskerne.

Altså bekæmpe den tyske besættelsesmagt. Afsted kommer han og får et værelse i kulkælderen hos grosserer Villadsen. Oven over hans hoved i stadsstuerne regerer stuepigen Tove. Mundrap og skøn.

Og via hende bliver Børge involveret i modstandsbevægelsen. Uden helt at vide, hvad der foregår omkring ham. Samtidig med at Tove og han også langsomt bliver et par. Måske vil han mest. Men overlader initiativet til hende.

Som sædvanlig – eller rettere – sådan som det hovedsageligt har været i de sidste år foregår handlingen i Frederikshavn, og ægte fræshavnere vil nikke genkendende til de godt researchede detaljer. Tordenskjolds krudttårn, som lå omsluttet af plankeværk tæt på Frederikshavn Værft, før det blev flyttet, stenhugger Bovins stenbiderfontæne på Gl. Torv, Ritz og Vinkælderen i Havnegade og så videre og så videre.

Men samtidig tegner romanen et portræt af en solid, god mand, der prøver at gøre det så godt som nu muligt. Med udgangspunkt i sin egen opvækst, klassebaggrund og læsning af partiavisen Socialdemokraten.

En tolle – altså en tålmodig og også for tålmodig mand, der må se livet og samfundsudviklingen stikke af fra ham, fordi han selv er for nøjsom. Både med sig selv og dem, han holder kær, med sit evige ”lad os nu se tiden an”.

Tove er romanens oprørske stemme. Den stærke kvinde, der ikke sådan lader sig kue. Som er dybere og tættere involveret i modstandskampen end Børge aner. Samtidig er hun også den, som ikke er bange for de forandringer og nye muligheder, som samfundsudviklingen – den pludselige økonomiske rigdom og begyndende kvindefrigørelse – skaber. Også for småfolk, som hende og Børge, der er glad bare, han kan svare enhver sit.

Hun mangler aldrig ord eller initiativ, mens han er tilfreds med alt, hvis ikke hans dagligdag med kone, kran og eftermiddagskaffe bliver forstyrret. Plus selvfølgelig en enkelt bajer eller to.

Haller skriver vanen tro på en gang enkelt og præcist, ikke de store armsving eller farverige falbelader, men desto mere troværdig virker Børge Kranførers knudemandsstemme, mens han tænker tilbage.

Vi forstår ham, hans styrker og ikke mindst svagheder, hans manglende lyst og manglende evne til at tage de nødvendige konfrontationer. Men også hans elskede Toves frustrationer over sin kranførermand – ”en kran er altså ikke noget elfenbenstårn” – der for ofte overlader det til hende at sætte kursen for deres fælles liv.

Det er god romankunst, lydefrit fortalt, båret af den blanding af personlig erindring, livserfaring og hjemegnskendskab, der har kendetegnet Hallers bøger i de senere år.

Ganske anderledes, en provinsstemme, der husker tilbage og dermed også sætter fokus på den samtid, vi lever i nu og som så nemt glemmer de nøjsomme år, inden velfærdssamfundet blev den realitet, som vi kender det i dag. Sådan da.

Sine steder båret af en ganske skarp, men også befriende underspillet tone.

PS: Bent Haller er med på årets Ordkraftfestival, Aalborg, fredag 14. april, kl. 12.30. Biffen, sal A. Med skribenten her som samtalepartner.