Da danskerne fik nok

Simon Kratholm Ankjærgaard: ”Augustoprøret 1943. Danmarks skæbnesommer”

Om Anden Verdenskrig og besættelsen er der skrevet så ulideligt mange bøger, at man ikke skulle tro, der kan skrives et eneste læseværdigt ord mere.

Men det kan der.

Selv når emnet er så centralt som Augustoprøret 1943, den folkelige opstand, der satte punktum for samarbejdspolitikken og placerede Danmark på den rigtige side i krigen - bedre sent end aldrig.

Trin for trin

Aldrig før er begivenhederne og menneskene beskrevet så nærværende som i denne bog, hvor journalisten og historikeren Simon Kratholm Ankjærgaard udruller et af de mest nervepirrende dramaer i danmarkshistorien.

Trin for trin følger han, hvordan den tiltagende uvilje mod tyskerne i foråret og sommeren 1943 voksede til et decideret folkeligt oprør, der fuldstændig underminerede samarbejdspolitikken.

Så længe den danske regering formelt havde magten, var det dansk politi, der havde ansvaret for at opretholde almindelig ro og orden og efterforske f.eks. sabotage. Det gik an, så længe omfanget af overtrædelser var til at overskue. Men i løbet af de varme dage i august kom omfanget helt ud af kontrol.

Opstand i Aalborg

Hedest gik det til i Odense med gadekampe og generalstrejke, og herfra bredte uroen sig til en række andre byer. Ikke mindst Aalborg, hvor begravelsen af den unge modstandsmand Niels Erik Vangsted, som tyskerne havde skudt under en aktion i Rold Skov, førte til en folkelig opstand.

Det gik blandt ud over en tysk feldwebel, der tilfældigt stødte ind i en folkemængde på Vesterbro og blev gennembanket.

Tyskerne lagde pres på de danske myndigheder for at få situationen i de store danske provinsbyer under kontrol. Forgæves. Danskerne adlød simpelthen ikke længere myndighedernes henstillinger.

På tysk side kom det til et opgør. Den rigsbefuldmægtigede Werner Best satsede fortsat på samarbejdspolitikken som den ”perfekte måde at forvalte et besat område på”.  Over for ham stod den militære øverstkommanderende Hermann von Hanneken, som havde fået nok af balladen og ville indføre tysk militærdiktatur.

En rasende Hitler, der havde hørt om overfaldet på feldwebelen i Aalborg, holdt med von Hanneken, og så var den sag afgjort.

Flåden sænket

Den danske regering blev afsat, politi og soldater interneret og militært udstyr beslaglagt. Dog ikke det meste af flåden, som besætningerne nåede at sænke, før tyskerne slog til.

Nerven i Kratholms fortælling er den kattepine, som det tiltagende oprør satte de danske myndigheder i. Ikke kun statsminister Scavenius fik stadig sværere ved at få enderne til at mødes.

Det var bestemt heller ikke nemt at være borgmester eller politimester i en by, hvor befolkningen blæste på myndighederne og åbenlyst konfronterede tyskerne.

Eksempelvis i Esbjerg, hvor politimester Karl Halsteen 11. august stod i en højspændt situation med generalstrejke på den ene side og tysk undtagelsestilstand på den anden. De strejkende ville ikke genoptage arbejdet, før undtagelsestilstanden blev ophævet - og omvendt:

Dirrende nerver

”På sit kontor sad Halsteen og afventede en udmelding fra København. Hvad ville den blive? Hvordan ville resten af dagen forløbe? Ville hans 150 mand blive tvunget i kamp mod resten af befolkningen? Eller ville det måske ende med, at de mange tyske motorcykler drønede ud i byen med bjæffende maskingeværer?”

Rent stilmæssigt er afsnittet karakteristisk for Kratholm. Han formår at skrive konkrete situationer ind i den store sammenhæng, så det giver både nerve og mening.

Det er en stil, en historiker skal være varsom med, for den kan let tendere tankelæsning. Men her fungerer den faktisk fint som en effektiv måde at gengive dramatiske øjeblikke på. Bestemt godkendt.

”Augustoprøret 1943” er noget så sjældent som en faghistorisk bog, der er spændende som en kriminalroman. De 432 sider er ikke én for mange. En forrygende fortælling om dengang, krigen for alvor kom til Danmark.